Skip to content
IBERIANA
Menu
  • Extremadura
    • kultur
    • økonomi
    • kristendom
    • fritid
    • mad og drikke
    • musik
    • Film
    • Sport
  • Portugal
  • Em português
Menu

Sødt fordærv

Posted on 1. October 201119. November 2021 by mail@casaeva.dk


David og Sonia besøger os efter en pragtfuld ferie ved havet i Asturien og Cantabrien; de medbringer søde sager med uhyrlige navne: en æske cojones de Anticristo (Antikrist-nosser) fra Liébana og to små flasker med brændevinsprodukter af mærket Hijoputa (“Ludersøn”). Hijoputa er et yderst provokerende skældsord, for ingen spanier kan tillade, at der tales ondt om hans mor, der er næsten lige så hellig som jomfru Maria. Jamen dog, hvad er det, billedet på flaske-etiketterne forestiller: et liderligt par i den sorte gryde – ?!
Og hvad nu med Antikrist’s nosser? På kassen står en forklaring: Cojón del Anticristo er, hvad el Beato de Liébana kaldte Elipando, ærkebiskoppen af Toledo, i en strid om den rette lære. Elipando var “adoptionist”, dvs. han anså Jesus for at være Guds adoptivsøn. Ja, og det var så en gang i det 8. århundrede efter Kristi fødsel. I bunden af æsken ses denne “bogstav-gåde”, hvor man kan finde otte navne på Antikrist, hvis man ser godt efter:


Bævende åbner jeg æsken i forventning om, at en duft af svovl og forbandelse vil slå mig i møde. Men indholdet er såmænd nogle lammefromme blonde småkager med hasselnødder, velegnet til en kop te med veninderne.
Og hvad med Hijoputa-brygget? tjo, hhv. 30 og 15% alkohol, det skulle vel nok kunne indtages uden de allerværste tømmermænd!
Det svækker dig ikke navnenes høje salgsværdi, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan Bonbon-koncernen slog sig op på at kalde deres bolsjer for mågeklatter og hundeprutter.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

SØG

  • Tiderne skifter i las Hurdes28. June 2026
    Der er sket store ting i Aldehuela i det seneste års tid. Bl.a. er der blevet opført et “Casa rural” som Aino & co afprøvede i efteråret. For at fremme...
  • Julia snakker med sine høns
    HØNSESNAK18. June 2026
    Julia forkæler os daglig med frisk frugt, grønsager og salathoveder fra sine mange haver. De salatblade, som vi ikke spiser, får hendes høner. Vi får også nylagte æg, fra Belinda...
  • Julias jordbær
    Snaps-ting26. May 2026
    Vores kære Julia kommer med så mange dejlige modne jordbær og kirsebær, at vi umuligt kan spise dem på en gang. Det mindede mig om denne historie, hvor Lotte Ligeglad...
  • 2025 i Aldehuela30. December 2025
    Også i år kunne vi tilbringe mindeværdige uger imellem skifer, figner, druer og ikke mindst gode naboer. Aino, Sune, Jonathan og Henry kom på besøg og indkvarterede sig denne gang...
  • På cykel i Extremadura i 18959. January 2025
    I foråret og sommeren 1895 cyklede Fanny Bullock Workman sammen med sin mand, William Hunter Workman turen Spanien rundt, i alt 4.500 km. Ægteparret havde foretaget mange rejser i Europa,...
  • NYTÅRS-NYT30. December 2024
    Her i juleferien sidder jeg i Ringsted og studerer Extremadura-dagbladet HOYs internet-udgave.Der bringes minsandten nyt om Kong Frederik og dronning Mary af Danmark: de har været på privat besøg i...

2021 António Gedeão biavl botanik børn civilisation cordel corona virus covid19 dyrevelfærd el-kontrollør Eva Kvorning første verdenskrig gastronomi granater historie humor hustruvold hygiejne Iberdrola Isak Dinesen Karen Blixen klima kunst litteratur Lídia Jorge maleri Mia Couto nadverdugen naturbrand Out of Africa Porto portræt påske relikvie renovation Serengeti skovbrand socialpolitik Spanien studenterkørsel trafik Ungarn vandforsyning våbenindustri

© 2026 IBERIANA | Powered by Minimalist Blog WordPress Theme