David og Sonia besøger os efter en pragtfuld ferie ved havet i Asturien og Cantabrien; de medbringer søde sager med uhyrlige navne: en æske cojones de Anticristo (Antikrist-nosser) fra Liébana og to små flasker med brændevinsprodukter af mærket Hijoputa (“Ludersøn”). Hijoputa er et yderst provokerende skældsord, for ingen spanier kan tillade, at der tales ondt om hans mor, der er næsten lige så hellig som jomfru Maria. Jamen dog, hvad er det, billedet på flaske-etiketterne forestiller: et liderligt par i den sorte gryde – ?!
Og hvad nu med Antikrist’s nosser? På kassen står en forklaring: Cojón del Anticristo er, hvad el Beato de Liébana kaldte Elipando, ærkebiskoppen af Toledo, i en strid om den rette lære. Elipando var “adoptionist”, dvs. han anså Jesus for at være Guds adoptivsøn. Ja, og det var så en gang i det 8. århundrede efter Kristi fødsel. I bunden af æsken ses denne “bogstav-gåde”, hvor man kan finde otte navne på Antikrist, hvis man ser godt efter:
Bævende åbner jeg æsken i forventning om, at en duft af svovl og forbandelse vil slå mig i møde. Men indholdet er såmænd nogle lammefromme blonde småkager med hasselnødder, velegnet til en kop te med veninderne.
Og hvad med Hijoputa-brygget? tjo, hhv. 30 og 15% alkohol, det skulle vel nok kunne indtages uden de allerværste tømmermænd!
Det svækker dig ikke navnenes høje salgsværdi, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan Bonbon-koncernen slog sig op på at kalde deres bolsjer for mågeklatter og hundeprutter.