Blog Image

IBERIANA

Lyden af Gaudí

Extremadura, kristendom, musik Posted on 13 okt, 2020 15:07:24
Alicia Sánchez Reyes ved tangenterne i Hamborg

Som 8-årig kom Alicia på konservatoriet i Mérida, og senere til Badajoz. Hun afsluttede med udmærkelse i komposition, og specialiserer sig nu i Hamborg. Sammen med to musikalske venner, Alberto fra Badajoz, og Josué fra Patagonien i Argentina, besøgte hun for to år siden kirken La Sagrada Familia i Barcelona. “Hvordan mon den første gudstjeneste har lydt i denne kirke?” spurgte hun vennerne, og den undren gav anledning til en komposition, som nu kan høres via nettet.
For Alicias indre øre harmonerede Gaudí’s specielle kirkerum med tidløse klange, lyde fra fortid og nutid, renæssancens mangestemmige kor og moderne elektronisk genereret musik.

Liturgien Adoratio idoli bliver sunget af korister fra Coro de Extremadura, og sangene er indspillet i en teatersal i Badajoz’ historiske centrum. Josué og hans lydteknikere kom hele vejen fra Argentinas sydspids for at optage sangene, og han og Alberto har produceret musikken på analoge synthesizers hjemme i Patagonien.

Alicias, Albertos og Josués tidløse kirkemusik kan nu høres på internet. Lyt f.eks. til Agnus Dei (Oh, du Guds lam) på youtube, hvor du skal finde dig i reklame-støj til en begyndelse, hvis du ikke er premium-abonnent.

Kilde: Antonio Gilgado, Dagbladet HOY d. 13. oktober 2020

Her er albummets side på facebook: https://m.facebook.com/adoratioidoli/#



En hymne til ligheden

musik, Portugal Posted on 06 jun, 2020 07:31:03

I disse dage, hvor verden bæver over fornyet alvorlig race-betonet vold i USA, kan vi på BERTRAND-boghandlens blog læse om Rómulo Vasco da Gama Carvalho: han var fysiker og kemiker og skrev for børn og unge om naturvidenskab, og desuden udfoldede han sig som digter under navnet António Gedeão.

Bertrands boghandel bringer helt aktuelt Gedeão’s hymne til ligheden: ”Lágrima de preta” (en sort kvindes tåre) – hør den her i Adriano Correia de Oliveiras fortolkning.

En prosa-oversættelse af Gedeãos digt fra 1961:
Jeg mødte en grædende sort kvinde
og bad om en tåre for at analysere den.
Jeg hældte ganske forsigtigt tåren
i et omhyggeligt steriliseret reagensglas.
Jeg betragtede den fra alle sider;
den så ud som en helt gennemsigtig dråbe.
Jeg bestilte syrer, baser og salt,
de kemikalier der anvendes i sådanne tilfælde.
Jeg prøvede med kulde, jeg forsøgte at varme den op,
og hver gang gik det som sædvanlig:
Intet tegn på sort, ingen rest af had.
(I det store og hele) vand og natriumklorid.

Her er Manuel Freire’s fortolkning og den portugisiske tekst.

Encontrei uma preta
que estava a chorar,
pedi-lhe uma lágrima
para a analisar.

Recolhi a lágrima
com todo o cuidado
num tubo de ensaio
bem esterilizado.

Olhei-a de um lado,
do outro e de frente:
tinha um ar de gota
muito transparente.

Mandei vir os ácidos,
as bases e os sais,
as drogas usadas
em casos que tais.

Ensaiei a frio,
experimentei ao lume,
de todas as vezes
deu-me o que é costume:

nem sinais de negro,
nem vestígios de ódio.
Água (quase tudo)
e cloreto de sódio.

Kilde: https://www.bertrand.pt/blogue-somos-livros/poemas-que-salvam-o-dia/artigo/-lagrima-de-preta-de-antonio-gedeao/172527

P.S. Bertrand fortæller også, at det kendte turisme-slogan VisitPortugal er blevet ændret til ReadPortugal – og den opfordring følges af The Guardian:

10 of the best novels set in Portugal – that will take you there



Skillingsviser

Extremadura, kultur, musik Posted on 12 mar, 2017 12:36:23

En kold og regnfuld eftermiddag i oktober går jeg indenfor hos naboerne. De sidder oppe i husets øverste rum, hvor de har køkken, pejs, spisebord og sofa under ovenlysvinduer.
Min naboerske er i gang med at lave en stor portion buñuelos, de lokale “klejner”, nærende og holdbare. Når de skal spises, bliver de rundhåndet overgydt med honning.
Jeg bliver budt på en smagsprøve, og mens vi sidder der om bordet, giver vi os til at tale om, hvad man kan lave, når vejret ikke er til at være ude.
Nutildags er der jo TV, men de to er selektive, hvad det angår. De ser altid højmessen om søndagen, ellers kun nyheder fra TVE og programmer fra Canal Extremadura. Tit er der også en god gammel lørdags-film i “Cine de Barrio” på etteren.
Før TV-et kom til, var det radioen, der bragte nyheder, musik og drama-serier.
Men landsbyen fik jo først el i 1960’erne. Inden det bestod underholdningen i, at man sang for hinanden. Sangene minder om de danske skillingsviser. I Spanien hedder de coplas del cordel eller romances de ciegos og blev udbredt af omvandrende tiggere, der indtil for 50 år siden gik fra hus til hus og sang for en skilling, en bid brød eller nogle kartofler. Mange tiggere var blinde og havde en dreng som fører. Undertiden blev melodien spillet på en zanfona:Man kunne købe små hefter med sangene, og der kunne læse, havde sådanne hefter som støtte for at lære sangene. Andre gik simpelthen med rundt til alle husene, og lærte en sang ved at høre den igen og igen.

Kilde vedr. de spanske skillingsviser “coplas del cordel” eller “romances de ciegos” : http://www.jaimito.es/romances/coplasciegos.htm



harmonika-fryd

kultur, musik, Portugal Posted on 28 okt, 2011 11:46:10

I Proença-a-Velha, en ganske lille by ovre på den anden side af den portugisiske grænse, var vi søndag d. 2. oktober til fest for harmonika- og concertina-spillere og folkesangere med krasse stemmer. Solen skinnede hele dagen, og musikere og sangere var helt på toppen.

Her er stemningsglimt fra begivenheden, som anbefales varmt – den første søndag i oktober!

https://youtube.com/watch?v=TraJNw67qPM%3Fversion%3D3

Her er en optagelse med de tre muntre “Picadinhos da concertina”

https://youtube.com/watch?v=tg8nmSGTpvs%3Fhl%3Dda%26fs%3D1

Sidste efterår var første gang, vi oplevede det forrygende harmonikastævne . Vi havde set plakater i hele Idanha a Nova storkommune, og busser kom langvejs fra med musik- og festglade mennesker, som nød begivenheden, trods strømme af regn dagen lang.



Harmonikakofoni

kultur, musik, Portugal Posted on 16 okt, 2010 21:24:03

Vi var til harmonikatræf og marked i Proença a Velha – en lille by i Portugal hvor folk kan lide at høre musik og danse.
Vi kom i god tid og gik rundt på markedet, mens musik og sang strømmede ud af højttalerne.
Det begyndte at regne, og vi satte os hen i tørvejr foran scenen. Der gik lang tid, før arrangørerne og de optrædende kom på scenen – og se en gang, hvad der så skete:

<!– WriteFlash(' ‘); //–>

Lidt efter kom den ene efter den anden musikgruppe på scenen – bl.a. dem her, hvor sangeren næsten er endnu bedre til at slå kastanjetter end til at synge:

<!– WriteFlash(' ‘); //–>

Vi holdt ud i regnen i fem timer – men da vi gik, var de stadig ikke nået til præmieoverrækkelsen. Vi havde set, at der vist nok var medaljer til ALLE!