Blog Image

IBERIANA

RENLIGHEDENS PRIS

kultur, Portugal Posted on 08 maj, 2020 16:34:55

Antonia fra Tenerife giftede sig i 1950’erne med en dansker, og de bosatte sig i København. Hun lærte dansk og var i mange år guide for spansk-talende turister. Antonia har fortalt mig, at en af hendes ‘spids-kompetencer‘ var kendskabet til byens offentlige toiletter. Det er efterhånden længe siden.

I dag står fine bygninger stadig tilbage, men de fleste er lukkede, og fortidens pissoirer er nedlagte. Det hører til undtagelserne, at et offentligt toilet er åbent, og at det bærer præg af rengøring!
Det samme gælder toiletterne på jernbanestationerne. Hvis de er tilgængelige, skal man have en femkrone parat – og hvem går efterhånden rundt med skillemønt? Men hos DSB som på gader og stræder er mange toiletter sløjfet, og i forbindelse med S-tog og Metro skal man ikke forvente at kunne lette sin tisse-trang!

Toilet-bygning i Funchal, Madeiras hovedstad

Anderledes i Portugal. Selv i den mindste bjerglandsby finder vi tydeligt skiltede offentlige toiletter, de er rene og forsynet med toiletpapir og der er en håndvask, ofte med sæbe og papirhåndklæder. Også i forrummet er der en håndvask, for måske skal man bare vaske hænder! I restauranter, cafeer og konditorier, såvel i landsbyer som i storbyer, ser vi håndvaske, hvor gæsterne kan forfriske sig, før de indtager stedets delikatesser. Opfindsomt design skorter det ikke på.

Vaskekumme på Madeira

Disse iagttagelser kan kobles til nogle af de tal, som i COVID19-tiden strømmer ud af computere fra nær og fjern. Portugals naboland Spanien, hvor man mildest talt har for skik at sløse med hygiejnen, har meget høje tal i opgørelserne for COVID19-syge og døde i de lande, hvor sygdommen meldte sig først, mens Portugal – og Danmark! – ligger nederst, kun undergået af Island. Se PORDATA pr. 8. maj 2020

Ingen overnatning – nej, så meget beder vi nu heller ikke om!

Titlen på denne blogpost er RENLIGHEDENS PRIS. Det skal for det første forstås som en lovprisning af Portugals renlige civilisation. D. 24. april indførte de portugisiske myndigheder en “smiley”-ordning, som garanterer at turister trygt kan besøge de steder, der har fået certifikatet “Clean and Safe”.

På den anden side vil jeg hævde, at når danske kommunalpolitikere og Banedanmark beslutter at sløjfe toiletter og håndvaske, betales der en helbredsmæssig pris, som er højere end prisen for at stille toiletterne til rådighed for borgerne. (Se aktuel Status for Københavns kommunale toiletter )

Brygge-plads-kultur

Under den strenge karantæne har Danmark klaret krisen lige så godt som Portugal, og her på Bryggen holder man sig foreløbig pænt inden for de felter, der er tegnet på græs-arealerne.

Velbekomme!

Men hvordan vil det gå, når “fluepapiret” fyldes, og de spontane badegæster flokkes om de mobile fastfood-steder? – Vi skulle nødig opleve en ny Sankt Hans-morgen som denne:

Fortsættelse : godt en måned efter at jeg skrev dette indlæg, kommer jeg forbi toiletbygningen ved Langeliniebroen over jernbaneterrænet. Den er åben i sommertiden, og et smukt eksempel på, hvordan det stadig lader sig gøre at imødekomme borgernes påtrængende behov.



Er det alvor?

Extremadura, kultur Posted on 24 nov, 2011 09:28:56


Politiken beretter, hvordan danske veterinærstuderende bliver nænsomt vænnet til at skære dyr op ved at “operere” på tøjbamser, fyldt med skumgummi og med fødselsdagsballoner og præservativer som indvolde. Man har konstateret, at det giver en større tryghed, når den kirurgiske faglighed skal udvikles på levende forsøgsgrise.
Reportagens levende billeder vækker en stille undren: de studerende står der og svinger med deres lange hår, mens de klipper ventilgummi-“blodårer” over; sceneriet ligner mere “køkken”-hjørnet i en daginstitution end en operationsstue.

I skærende kontrast til denne nuttede nyhed står en HOY-artikel om CCMI-JU ved universitetshospitalet i Cáceres. CCMI står for ‘center for minimalt invasiv kirurgi‘, og JU er initialerne for Jesús Usón, centrets leder, som for 25 år siden kom hertil fra Zaragoza. Usóns mikrokirurgiske metoder nød allerede ry i vide faglige kredse, men myndighederne i hans region ville ikke imødekomme hans ansøgning om at udbygge faciliteterne. Så da man fra Extremaduras veterinær-fakultet spurgte, om en af Usóns ‘disciple’ kunne overtales til at stå for udvikling af studiet i Cáceres, spurgte han: “hvad med mig selv?” Dermed startede udviklingen af Extremaduras CCMI, først som et center for hestekirurgi. Senere overførtes erfaringerne til indgreb på menneskepatienter. Centrets fokus er og bliver på metoder, der er så skånsomme for organismen som muligt.

I 1993 besøgte den daværende Extremadura-præsident Ibarra (PSOE) Extremaduras universitet. Ved den lejlighed greb Jesús Usón fat i ham for at vise ham sin afdeling, hvor den forbavsede Ibarra mødte lægechefer fra førende hospitaler i Barcelona og Madrid. “Hvad laver De her?” – “Vi studerer professor Usón’s teknikker”. Finanserne i Extremadura var (også den gang) knebne, men Ibarra forstod, at det var værd at satse her – og to år senere flyttede centret til et nybyggeri på 2.500 m2. I 2007 åbnedes det center, som nu rummer Usóns livsværk – det er på 20.200 m2

I dag hedder centret CCMI-JU – med JU for Jesús Usón. 25 års slid og opfindsomhed har gjort den enhed, der startede i en hestestald, til en globalt førende reference inden for “mikro-kirurgi” for både dyr og menneskepatienter: i 2010 deltog 1350 specialister fra i alt 40 lande i de 100 kurser, som centret årligt organiserer. Mon CCMI-JU en skønne dag vil få kursister, som har udført deres første indgreb på en legetøjsbamse?

Kilder: Politiken.dk og HOY.es; operationsstue-foto fra rtve.es

LINK til CCMI-UJ’s web på engelsk



Sankte Hans…

Extremadura, kristendom Posted on 24 jun, 2011 09:00:48

… på spansk: Fiesta de San Juan er i byen Coria i det nordlige Extremadura en begivenhed, der forberedes igennem hele året af tusindvis af indbyggere.
Fest-arrangørerne grupperer sig i peñas, hvis medlemmer kan kendes på deres tørklæder og skærf – som hænger til tørre på dette års San-Juan-plakat i Coria: “Hvid, Rød og Tyr“:


Byen Coria ligger midt i et vidtstrakt område, hvor der opdrættes kamptyre, og det centrale i Sankt Hans-festen er tyreløb i gaderne og tyrefægtninger.

Corias velbevarede historiske bymidte er omgivet af bymure, og det er derfor relativt let at spærre et område af til tyreløb. Allerede ved halv-fire-firetiden om morgenen slippes den første tyr løs i de snævre gader, og der er også tyrefægtninger midt på dagen og om aftenen.

Men der foregår meget andet i Corias Sankt Hans-tid, der breder sig over hele byen fra d. 17. til den 28. juni.

Der er religiøse processioner, konkurrencer i talrige sprotsgrene: sportsfiskeri og kajak-roning i Alagónfloden, cykelløb, tennis og skakturnering. Der er vinsmagning, og der bydes på gazpacho, småkager og punch til alle. Der kommer folkedansere fra nær og fjern, egnens ryttere giver opvisning, og hver aften genlyder byen af koncerter med musik af mange slags (harmonika, rap, flamenco, rock…). Festen slutter ved midnat tirsdag d. 28. juni med et gevaldigt festfyrværkeri.
————————————————————–

Her i Danmark fejrer vi da også Sankt Hans – som her på Bryggen for et par år siden:

https://vimeo.com/264562200

Desværre står solen op næste morgen over en kæmpemæssig affaldshob, som det tager tid og mandskab at få ryddet af vejen.

I det perspektiv er det imponerende, at indbyggerne i Coria magter at feste nat og dag i to uger uden at kløjs i møget.

Kilde: www.coria.org/sanjuan