I “Politiken” 10.12.2013 beretter Kasper Iversen om en stroppetur på trapperne i Hongkongs højeste højhus. Deltagerne fik som ventet hjertebanken og “syreben” før mål, etage 100.

I artiklens faktaboks gives gode råd til dem, der ikke vil nøjes med at spæne op og ned ad trappen derhjemme eller på jobbet.

Hvis man gerne vil ud i det fri her i Danmark, er der stejle trapper på klinter og skrænter og flere stadioner og træningsanlæg rundt i landet tilbyder fri adgang til trappebelagte tribuner.
Men er man blevet virkelig tough og søger ekstreme udfordringer til ben og lunger, kan man finde dem i Extremadura.
Her i 2013 blev “Lodrette væddeløb” – carreras verticales – lanceret af forbundet Federación Extremeña de Montaña y Escalada.

Første udgave udgik d. 18. maj fra Guijo de Santa Bárbara over 6 km med en stigning på 1000 meter (en hel del mere end et 100 etagers hus eller Møns Klint).

D. 20. oktober afholdtes væddeløbet “Cumbres Hurdanas” – “Højderne i Hurdes-bjergene“, et løb på 20 km med en højdeforskel på 1060 m delvis på brandbæltet ved Caminomorisco. Her er nogle af de 141 deltagere på vej opad:


– til tågernes land:


– og her går det nedad:


Naturen byder på andre udfordringer end de menneske- og maskin-skabte…

Bedste tid blev præsteret af BORJA ABAD GALZACORTA fra Irún i Baskerlandet, 2 timer, 19 minutter og 48 sekunder… Den “langsomste” brugte lige knap 3 timer på de 20 km’s strabadser.

Det tredje “lodrette løb” blev afholdt i maj 2016 med honning-producenten TIO PICHO som hovedsponsor.

Kilder:

Politiken, 10. december 2013

www.vivirextremadura.es

I.E.S. Gregorio Marañón, Caminomorisco