I vores have og ved bygningerne vokser der vinstokke. Nogle gamle – og en enkelt ny lille plante ved foden af det mandeltræ, der ikke rigtig vil trives længere. Antolín satte den sidste år, fordi vi havde smagt druerne og rost dem! Gad vidst, hvor mange forskellige sorter af druer vi har rundt omkring; der…
Indlæg
Klokkeklang
En artikel i søndagsavisen beretter fra de spanske klokkestøberes årsstævne; det fandt sted i en lille by i provinsen Lérida i Katalonien. Dette sted var valgt, fordi der skulle støbes en 500 kg. tung klokke til klostret Santa María del Bellpuig de les Avellanes. Klokkestøberen Abel Portilla var kommet fra Cantabrien for efter helt traditionelle…
Flersprogede nuancer
Familiens yngste er i gang med at farvelægge et billede i malebogen. To tøjdyr kommer forbi og præsenterer sig: – Jeg hedder æsel. – Og jeg er en enhjørning. – Jeg er en passedyr, siger pigen. – Mener du, at du er et pattedyr? – Nej, jeg passer dyr. – Nåh, du er en dyrepasser….
Er du brødflov?
I begyndelsen var brødet Ved min barndoms middagsbord fik vi som regel formad, i dyb tallerken med ske. Supper af forskellig slags, grød eller øllebrød. Det sidste fremstillet af de rugbrødsskorper, som var blevet for tørre til at skære i skiver. De blev gemt i en krukke, til der var nok til en gang øllebrød;…
Aimez-vous les roses?
En lille times kørsel herfra, ad vejen mod Plasencia, ligger en by ved navn Montehermoso: Det smukke bjerg. Og sandelig er landskabet smukt. På de bløde bjerge løber bække gennem frodige græsgange med fritstående træer, og store klippeblokke bryder det mindste tilløb til monotoni. Men selve byens gader præges ikke af sydlandsk charme, nærmest trist…
En bydel genfødes
I den østlige udkant af Portugals næststørste by, Porto, løber en lille gade, Rúa de Barão da Nova Sintra fra metro-stationen Heroísmo ud mod Douro-floden. Den baron, som gaden er opkaldt efter, var en driftig handelsmand i tekstilbranchen, José Joaquim Leite Guimarães der stammede fra Nordportugal. I 1825, som 17-årig, tog han til Brasilien, og…
Lusónia – ude i det blå
Der er jo ikke langt til Portugal fra las Hurdes, og det har vi tit og ofte benyttet os af i årenes løb. Hver gang irriterede det mig, at jeg ikke kunne tale og forstå, hvad de sagde der ovre på den anden side af grænsen, så for et par år siden søgte jeg ind…
Hvad siger hatten?
Mine flotteste souvenirs fra Extremadura er disse tre hovedbeklædninger fra byen Montehermoso i det nordlige af provinsen Cáceres. De kroner den traditionelle kvindedragt, og taler hver især deres tydelige sprog. Den med spejlet blev båret af ugifte, den anden kulørte var for de gifte kvinder, og enkerne bar den sorte variant. Las gorras (ikke sombreros!)…