Familiens yngste er i gang med at farvelægge et billede i malebogen.

To tøjdyr kommer forbi og præsenterer sig:

– Jeg hedder æsel.
– Og jeg er en enhjørning.
– Jeg er en passedyr, siger pigen.
– Mener du, at du er et pattedyr?
– Nej, jeg passer dyr.
– Nåh, du er en dyrepasser.
– Ja, og jeg skal passe jer, for den gamle dyrepasser er død.

Pigen taler både spansk og dansk, og derfor kommer hun til at sige passe-dyr, fordi de to sprog sammensætter den slags ord forskelligt: På spansk nævnes handlingen først, og genstanden sidst. På dansk kommer genstanden først, og derpå handlingen.

Sacacorchos – proptrækker; Cortacésped – plæneklipper; Sabelotodo – en der ved alt.

Når de voksne har hemmeligheder, taler de engelsk. Barnet taler også engelsk, bare på en anden måde.