Skip to content
IBERIANA
Menu
  • Extremadura
    • kultur
    • økonomi
    • kristendom
    • fritid
    • mad og drikke
    • musik
    • Film
    • Sport
  • Portugal
  • Em português
Menu
Kongen hilser på evakuerede pensionister

Kongevisit igen igen

Posted on 25. July 202225. July 2022 by mail@casaeva.dk

I maj måned kunne jeg fortælle om det spanske kongepars besøg i las Hurdes 100 år efter, at kongens oldefar Alfonso XIII begav sig ud til det den gang helt isolerede og nødlidende område. Det var tydeligt, at både Spaniens nuværende konge, Felipe VI og dronning Letizia nød den hjertelige modtagelse i det naturskønne og virksomme Hurdes.

To måneder senere skulle kongen igen til Extremadura, nu for at deltage i åbningen af en hurtigtogsforbindelse til Madrid. Den dag greb han en sørgelig anledning til at besøge las Hurdes på ny. Den foregående mandag var et lyn nemlig slået ned i en højtliggende Hurdes-landsby, og der udviklede sig hurtigt en omfattende naturbrand i fyrreskovene, som fænger hurtigt, og hvor specialiserede brandfolk og militærets indsatsstyrker må sættes ind, både på land og fra luften. Slukningsarbejdet stod på i det meste af en uge, og over 3.000 hektar blev lagt øde. Befolkningen fra 10 småbyer måtte evakueres, og først efter en lille uge kunne de vende hjem.

Mandag d. 18. juli landede den kongelige helikopter ikke i Pinofranqueado som ved det glade besøg i máj måned, men i Vegas de Coria, nærmere brandstedet.

Denne video fra kongehusets youtube-kanal viser glimt fra det uventede genbesøg. Kongen hilser på beboere fra området og repræsentanter for indsats-styrkerne, der bl.a. kan berette om udfordringer som dagtemperaturer på 40 grader og vindstød på over 70 km i timen.

Inden for en uge er 3 store områder i Extremadura blevet hjemsøgt af naturbrande. De har været usædvanlig voldsomme, men det er på ingen måde første gang, lynet slår ned eller nogen glemmer at skodde en cigaret eller rydde op efter en grillfest i det fri.

Se dette billede, som jeg tog i 2009 efter en skovbrand ved Nuñomoral, ikke langt fra det område, der blev ramt i år.

Brændt bjerglandskab 2009

De lokale beboere kritiserer myndighederne for at undlade forebyggende indsatser. Der træffes skæbnesvangre beslutninger ved skriveborde i de store byer, hvor man ikke forstår, at fyrretræer er det dårligste valg, når der skal plantes skov på bjerget: fyrrene futter af for et godt ord, og er ikke noget værd som gavntræ. Man burde vælge kastanjer, korkeg eller steneg, siger de.
Før i tiden drev Hurdes-folket store flokke af geder omkring i bjergene, og de vævre dyr holdt det krat og brombær nede, som nu fungerer som væge for ildebrandene. Borgmesteren i den lille by, hvor branden begyndte, fortæller med bitterhed, at der er givet afslag på en ansøgning om at opføre et staldanlæg for geder. Sådan kvæles lokalt initiativ, og den traditionelle viden tages ikke i betragtning, når der træffes beslutninger om naturbevaring.

Gamle folk i Hurdes er glade for kongebesøg, for de har erfaret, at det medførte indsatser til gavn for området. Som de siger: “Bare kom igen, Deres Majestæt, for når her kommer en konge forbi, får vi regnvejr!”

Mon kong Felipe husker at lægge et godt ord ind for las Hurdes, ja i det hele taget de mange “affolkningstruede” egne af det store land, når han er tilbage i hovedstaden? Kan hans ord få beslutningstagerne til at rejse sig fra skrivebordene og tage ud, hvor det bogstavelig talt brænder på?

Kilder:

Dagbladet HOY

Det spanske kongehus videokanal

Se også min blogpost om Nyttige Geder

Leave a Reply Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

SØG

  • Geder som Brandværn6. February 2023
    Atter og atter svides store skovområder i  “vores” Hurdes og de nærliggende Gata-bjerge, og der tages fra officielt hold initiativ til at forebygge naturbrandene. Med projektet Self-Prevention 2010 besluttede man...
  • Svanesang i dur og mol27. December 2022
    Maria dos Remédios, en gammel dame som boede på et plejehjem i det sydlige Portugal, blev et af de første ofre for covid-19. Hendes datter var ude at rejse på...
  • Figentræet
    Om figner og fædre13. October 2022
    Når vi kommer hertil i begyndelsen af september, er der modne figner. Sæsonen er meget lang, fordi der er så mange sorter af figner. Men nogle af de allerdejligste er...
  • Kongen hilser på evakuerede pensionister
    Kongevisit igen igen25. July 2022
    Kong Felipe besøger redníngsarbejdere og hilser på evakuerede borgere, som blev berørt af skovbrande i las Hurdes, juni 2022
  • Velkommen Felipe og Letizia
    Kongepar i las Hurdes18. May 2022
    Mandag d. 9. maj kom vi til vores lille bjerglandsby Aldehuela. Vi parkerede på Volvederoen, hvor al biltrafik bliver standset, og så et opslag på lægehuset: Opslaget var fra borgmesteren...
  • En historie om Orgler26. February 2022
    Den portugisiske forfatterinde Lídia Jorge fortæller i en radiokronik om orgler. Hun har besøgt Leipzig i selskab med en musikprofessor, som tager hende med ind i monumentale kirker, hvor Johann...

accordeon António Gedeão botanik børn civilisation cordel corona virus covid19 el-kontrollør Eva Kvorning Fodbold gastronomi gymnasietraditioner historie hospital humor hustruvold hygiejne hyrdeliv Iberdrola Iværksætter kunst lighed likør litteratur Lídia Jorge maleri Menneskebiblioteket menneskeret musik naturbrand oprydning Porto portræt raceuro renovation socialpolitik Spanien studenterkørsel sundhed sygepleje tradition trafik ungdomskultur virus

© 2023 IBERIANA | Powered by Minimalist Blog WordPress Theme