I år faldt karnevalstiden så sent som i begyndelsen af marts. Vi var på Madeira og så mange flotte optog med fristende udklædte deltagere. Under listen i lokale avis over arrangementer på “kvindernes dag” d. 8. marts annoncerer diskoteker med halv pris for de kvindelige deltageres drinks, samt mandlig striptease. Der lægges op til løsslupne dage i varmen!
Men da vi går ud i Funchal by d. 7. marts, ser vi, at alle officielle bygninger flager på halv stang.
Hvem mon der er død?
Vi spørger paa restauranten, hvor vi spiser frokost, men der ved man ikke noget.
Forklaringen kommer paa TV-nyhederne: i en lille by i Nordportugal er en kvinde blevet dræbt af sin partner; en fyrreårig mor til to ville skilles, men blev kvalt; manden meldte sig selv; børnene var (gudskelov) ikke hjemme.
Dermed sker det for ellevte gang i år 2019, at vold i et portugisisk hjem afsluttes med et drab.
Og det sker netop d. 7. marts, dagen som d. 22. februar i år blev erklæret for national sørgedag mod vold i hjemmet. Portugals regering anser det for totalt uacceptabelt, at 500 kvinder er blevet myrdet af deres partnere inden for de seneste 15 år.
Mariana Vieira da Silva, minister for Administrativ Modernisering, siger, at hele samfundet må mobiliseres i kampen mod ligegyldighed og banalisering af vold inden for hjemmets fire vægge. Således som der appelleres til med denne plakat: “Meld vold i hjemmet, det er alles ansvar. Vold i hjemmet er en offentlig forbrydelse”
Lovgivningen skal opdateres, så der ydes omgående beskyttelse og støtte til voldsramte kvinder, og voldelige ægtemænd skal dømmes som andre voldsforbrydere.
Vi ser paa TV, hvordan parlamentet holder et minuts stilhed for de døde kvinder, og i morgen, d. 8. marts, bliver der afholdt demonstrationer mange steder i landet.
Der er bred enighed om, at der skal en holdningsændring til, og det tager tid. Alle må lære, at vold ingen steder hører hjemme, allermindst inden for hjemmets fire vægge.
“Indtil dødens os skiller” er overskriften på denne plakat for foreningen til støtte for voldsofre.
I Portugal styrkes denne holdning også blandt de unge. Den nationale læseplan for eleverne i de ældste klasser omfatter forfatterinden Lídia Jorge’s novelle “Marido” (Ægtemand). I novellen skildres en kvindes desperate indsats for at bevare et ulykkeligt ægteskab, og læseren må overveje, om vold i hjemmet er en privatsag, eller omgivelserne kan og bør gribe ind. Således som der nu er taget stilling fra regeringens side med skærpet lovgivning og retspraksis. Og d. 25. november vil mange parter markere den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder.
Aktuelt i Danmark er der ligeledes fokus på, at vold i hjemmet er et samfundsanliggende. Således skriver Lisbeth Jessen, direktør i Danner, torsdag d. 22. august i Berlingske Tidende: “Politiet må opruste i sager om partnervold” . Hun siger bl.a. »Politiet skal gøre sig klart, at det her ikke er et privat problem. Bare fordi der ikke bliver skudt i det offentlige rum som med bandedrab, har vold og drab i hjemmet stadig store implikationer for både den enkelte og for samfundet«
Også vi har grund til at markere d. 25. november!
Kilder:
David Thomas: Violence against women and domestic abuse – Portugal Resident
Notícias ao minuto.
Quinta emenda
Associação Portuguesa de Apoio à Vítima
SAPO 24: Violência doméstica: Portugal mobiliza-se em várias ações nos próximos dias
If you aren’t outraged, you’re not paying attention