Forleden skete det igen: en cyklist blev dræbt på landevejen. Tidligt lørdag morgen var en ung bilist på vej hjem fra en Sankt-Hans-aften og -nat langt ude på landet i Toledo-provinsen. Efter at have overhalet en traktor påkørte bilen en modkørende cyklist, som døde omgående. Bilisten tog flugten til fods, for vognens venstre forparti blev så voldsomt skadet, at den ikke kunne køre videre. Den dræbte var 66 år og en meget populær aktivist for Podemos-bevægelsen i den lille by la Sagra, hvor de begge boede. Bilisten eftersøges nu, og har det sikkert forfærdeligt.

D. 7. maj påkørte en 28 årig kvindelig bilist med 3 gange den tilladte alkohol-promille en flok triatlon-atleter under deres cykeltræning i Oliva ude ved Valencia. To blev dræbt på stedet, to alvorligt kvæstet, og den femte undgik ved at kaste sig i grøften. Den ene af de kvæstede døde på hospitalet.

Her i Spanien er der stor vækst i cykelbestanden, og tilsvarende flere og flere såvel sport- som transport-cyklister på gader og veje. Store og små. De små får trafikundervisning på imponerende anlæg – men der er konflikt mellem bløde og hårde voksne trafikanter, og et stigende engagement i debatten om, hvilke regler der i det hele taget gælder, hvem der skal vise hensyn og hvorfor!!!

Ulykker som de ovennævnte har fået cyklistforbundene til at råbe vagt i gevær, og regeringspartiet Partido Popular fremsætter forslag om skærpelse af strafferammen. Triatlonforbundet lavede i maj et fremstød under mottoet: Respeto. No + Ciclistas Muertos. #PorUnaLeyJusta (Respekt, ikke flere døde cyklister. #ForEnRetfærdigLov).

Debatten drejer sig i høj grad om trafikkultur. En læserbrevsskribent fortalte, hvordan han en gang langt ude på landet overhalede en hest på for tæt hold, og fik et ordentligt los fra den bageste venstre hov. Da han steg ud og besigtigede bulen, kom det tørt fra landmanden: “La mula no tiene carnet” (muldyret har ikke kørekort). Det var en lektie i at holde afstand, og når brevskriveren nu ser bilister snitte cyklister ved overhaling, gyser det i ham, for de er jo den svage part i en kollision. Han advarer de motionscyklister, der tager tidligt af sted lørdag og søndag morgen; på det tidspunkt er der størst risiko for at møde berusede bilister på vej hjem fra fest.

Ifølg færdselsloven (Reglamento General de Circulación) har to cyklister lov at køre ved siden af hinanden, for så vidt som de holder sig længst muligt ude i højre side af vejen; når oversigtsforholdene er dårlige, eller trafikken er tæt, skal cyklister køre én og én. På landevejene er der normalt striber, som markerer en rabat for cyklister (og gående), men når cyklister kører to og to, er det tilladt at bruge den del af kørebanen, de behøver. Overhalende biler skal holde en afstand på 1,5 meter til cyklerne, men det er tilladt at overskride fuldt optrukken midterstribe, hvis det skønnes forsvarligt!


Vi er begyndt at lægge mærke til særlige advarselsskilte langs vejene: 1,5 meters afstand til cyklister. Billedet er taget mellem Montehermoso og Carcaboso, et område med meget aktive cyklist-klubber (?!) Først troede vi, at man lige så lidt kunne overhale dem som de irriterende langsomme traktorer, når der er fuldtoptrukket midterstribe, og vi forestillede os de lange køer, der kunne dannes på strækninger med ringe overblik. Derfor var det godt at læse i avisen forleden, at man har lov at smutte uden om et par cykler, når forholdene tillader det.

I den danke Færdselslov § 49 fremgår det, at to, men kun to, cykler må køre ved siden af hinanden, hvis der er tilstrækkelig plads hertil, og hvis det sker uden fare og unødig ulempe for den øvrige trafik – kan man læse i en artikel fra FDM om konflikten mellem cykler og biler på vejene.
Men et skilt som dem vi ser her, og reglen med de 1½ meters afstand kendte jeg ikke fra Danmark. Skyldes det mon større erfaring med “bløde” trafikanter på vejene og har danskerne en mere udviklet cykelkultur – eller?

Kilder: Dagbladet HOY, 25.06. og 26.06.2017
FDM-Cykel-afstand-Der skal være plads til alle (www.fdm.dk/emner/trafiksikkerhed)