For nylig var jeg til en frokost med deltagere fra tre lande, hvor hver skulle have en ret med fra sit eget land. Jeg havde lavet leverpostej, spanieren kom med empanada:
Portugiseren bød på bacalhau espiritual – ordret oversat: åndelig torsk! Fisken skulle egentlig være klipfisk, men det er svært at skaffe i København; så det blev torsk, tilberedt i ovnen, med brød, fløde og gulerødder.
Nogle dage senere så jeg et billede af en fest-suppe fra Azorerne, hvor store brødstumper flød rundt: Sopa do Espírito Santo – Helligånds-suppe.
Hvad laver Helligånden dog i fisken og suppen? Jo, altså, i tilfældet med torsken drejer det sig om en typisk portugisisk påskeret, “deraf navnet”, står der i wiki-artiklen, – men det er vel ikke først og fremmest ved påsketid, at Helligånden gør sig gældende?
Nej, navnet passer bedre til Azorernes brødsuppe. Den er centralt placeret i Azorernes forårstid, som er det tidspunkt, hvor emigranterne vender hjem fra Nordamerika og Portugal for at være sammen med familien. Fra påskedag og de følgende syv søndage til og med pinsedag er de kirkelige ceremonier centreret om et udvalgt barn, udstyret med scepter og krone, som skal symbolisere Helligånden. På selve pinsedag holdes der en stor fest med et lille Helligåndskapel, hvor alle kan få suppe, og der uddeles brød til minde om den hellige dronning Isabel, som havde stor omsorg for fattige og syge.
Den spanske maler Francisco Zurbarán har afbildet hende med en rosenbuket i hånden, fordi sagnet fortæller, at en vinterdag, hvor den fromme dronning havde skjult tiloversblevent brød fra det kongelige taffel i sine klæder for at uddele det til de fattige, blev brødet forvandlet til roser, idet kongen bøst spurgte, hvad hun havde der. Billedet her på bloggen er “lånt” fra Prado-museets hjemmeside, hvor Santa Isabel de Portugal kan ses i fuld figur og god gengivelse.
Nu kan man spørge: hvad skal sultende mennesker med roser? En religiøs fortolkning vil skelne mellem timelige og åndelige værdier. Mennesket lever ikke af brød alene. Brødet bliver spist, og snart efter behøver man mere. Men roserne kan tørres og bevares til minde om et mirakel. Den dag, hvor man var nær på dronningen, som Helligånden vågede over.
Kilder:
Om fisken i Portugal:
https://es.wikipedia.org/wiki/Bacalhau_espiritual
Om suppen på Azorerne: