Fra gæld til overflod

Jeg har lige læst en god, opbyggelig historie.
Om en mand fra Extremadura, der satsede alt, men havnede i en gæld så dyb, at han så frem til at afdrage den hele resten af livet.
Men denne seje type lader sig ikke slå ud, og takket være skæbnens luner og et helt specielt talent er han nu på vej til livet uden gæld – ja, som en holden mand.

Det er min foretrukne klummeskriver, Alonso de la Torre, der fortæller historien i avisen HOY d. 31. marts.

Angel Cortés voksede op i Cáceres, og forlod skolen i en tidlig alder. Han gik ind i militæret, hvor det viste sig, at han var en usædvanlig god skytte, og han kom med NATO til Bosnien. Han takker i dag Gud for, at det aldrig faldt i hans lod at dræbe et menneske.
Da han vender hjem, tager han forskellige job, og beslutter en dag at satse det hele på en tandklinik i en lille by i det sydlige Extremadura. Det ender desværre med konkurs, og han skylder penge til højre og venstre. Flytter hjem i en alder af 38, og må bede mor om lidt lommepenge i ny og næ.

Han er som sagt lidt af en troldmand med en riffel, og får tilbudt jobbet som skytte på et stort jagtrevir ovre i det østlige Spanien. Jagten tilhører en rigmand fra Baskerlandet. Livet som skytte med bolig i kælderen til en stor gammel ejendom uden el og sparsom mobil-dækning er ingen drømmetilværelse, men hver euro, der er tjent, er med til at høvle af på gælden, så Ángel bider tænderne sammen og holder gode miner.

Han er kommet til at nævne, at han kan tegne, og da bossen en dag vil drille ham lidt,siger han til sine jagtgæster – millionærer fra Rusland, Mexico og USA – at “ham skytten siger, han kan tegne. Ha, ha.”
Ángel bliver så harm, at han suser ind til landsbyen og køber blyant, viskelæder og papir.
Næste dag præsenterer han sin uforskammede chef for et billede, der tager pusten fra den rige mand og bringer tårerne frem i hans øjne, der ellers er vant til at se lidt af hvert: det er en mere end livagtig fremstilling af ham selv og hans søn med et trofæ fra Sydafrika. Respekt.

Den rige mand er flot med afregningen, Ángel har dermed råd til at købe briller, så han bedre kan tegne, og bossen sender en kopi af tegningen til 200 af sine største kunder med Ángels mail, for det tilfælde, at de har noget, de vil have tegnet….

Der er ikke nyt jagtselskab lige med det samme, så Ángel tager hjem til Cáceres. En ven inviterer på et glas vin, og mens de sidder i baren, begynder Ángels mobil at skabe sig tosset. Det strømmer ind med henvendelser fra folk, der vil have billeder af ham. Da den første får at vide, at et billede koster 2.000 euro, bestiller han straks fire, og så kører det for resten derud ad…

Den dag, hvor Alonso fra bladet HOY taler med Ángel, er han lige kommet hjem fra Las Vegas. Han var med ved præsentationen af en bog om storvildtjægere – med forsidebillede af Angel Cortés. Nu skal han til at vælge mellem de fem gallerier i New York, der ønsker at udstille hans værker. Priserne er lige så stille steget – nu må man af med mindst 10.000 euros, – og et portræt af Paco de Lucía koster 50.000.

Skeptikere har selvfølgelig rejst tvivl om, hvordan de billeder egentlig bliver til. Angel har aldrig gået på akademiet, og hans fremgangsmåde er enkel: han starter i det ene hjørne og arbejder sig diagonalt over til det modstående.

Øh – er det Kunst? Måske ikke, men imponerende er det – og Ángel er glad for at se minus blive til plus på kontoen.

Se tegnerens facebook præsentation .  – Sarah Warner er faldet for hans hestebilleder, og “would love to see you in Florida”, skriver hun.

Efterskrift:

Efter en tur til marked i Ahigal søndag d. 13. september gjorde vi ophold i Zarza de Granadilla, en lille “kedelig” by, hvor vi ikke blot blev glædeligt overrasket over restaurant “Cordel” men også over en kunstudstilling i turistinformationen, De viste malerier, akvareller og tegninger af en kvindelig kunstner fra Extremadura, Tonia Marín. Hun har malet “hele sit liv” og kom i gang med bestillingsopgaver efter at have vundet en plakatkonkurrence for byfesten i Zalamea de la Serena i det sydlige Extremadura. Det skaffede hende en udsmykningsopgave på 90 billeder til et hotel i Zaragoza-provinsen 800 km borte!
Tonia Marín er god til at fremstille en person – især var vi imponerede over hendes portræt af den kendte maler Antonio López, der over en lang årrække har arbejdet på et portræt af den (daværende) spanske kongefamilie.