Jeg har før fortalt om Elviras hjemmelavede sæbe. I dag havde jeg ikke mere tilbage og gik over til hende for at spørge, om hun havde noget til overs.
Hun sad i sit køkken og ordnede bønner og så TV, men lidt efter gik vi over til et andet hus, hun har længere henne i gaden. Lille og smalt, i to etager og på den øverste etage er der en kæmpestor kamin, hvor hun koger sæben: 5 liter olie og 5 liter vand og noget soda, som skal røres og røres. Derpå stivner den og Elvira skærer den ud i stykker, der kan håndteres.
Den sæbe tager de slemmeste pletter og snavs på skjortekrave og manchetter – og de små børnebørns tøj. Gnide med sæben, så en tur med en børste og derpå i vaskemaskinen.
Men så spørger svigerdatterens veninder også: “Hvordan kan du dog vaske børnenes tøj så rent?”
– “Svigermors hjemmelavede sæbe!”
Den anden svigerdatter laver selv sæbe, men den smatter ud, fedter og er ikke til at skylle af hænderne.
Det er fordi hun ikke koger den!
Bagefter gik vi over til det lille lægehus, hvor halvdelen af landsbyens beboere tålmodigt ventede på doktor Isabels ugentlige konsultation.
Anastasia er meget tunghør, men takket være et moderne høreapparat ikke så døv, som da vi begyndte at komme her. Hun ømmede sig over sin dårlige venstre arm. Egentlig ville hun helst have, de skar den af.
Daniels kommentar hertil: “Ja, det går vel an, du har da stadig den højre hånd til at spise med”.
Det må tilføjes, at han selv er meget hårdfør. Bl.a. trak han selv en betændt kindtand ud, da den plagede ham for meget. Og denne lille senede mand, som næppe er mere end halvanden meter høj, løfter kæmpestore sten i en alder af 80 år.
Se video med Elvira og gederne
