Baren “La Perla” er værd at gæste. Der er fint og ryddeligt, værten står selv i baren, og værtinden har travlt i køkken og med rengøring. I en “café cortado” er der dobbelt så meget kaffe som i en café con leche – og værten spørger, om mælken skal være varm.

Beder man om et glas rødvin, smiler han underfundigt.

Den vin, han selv dyrker og fremstiller, er nemlig hverken hvid eller rød – men den er lige så god, som den er smuk.

Værtsparret har haft baren i 35 år, – og de har været gift i 36.
Værtinden fortæller, at de som nygifte flyttede til Asturien, hvor han kunne få arbejde. Efter ½ år i mineområdet var de hjemme i las Hurdes til festen for den lille bys skytshelgen. De så, at en bar midt på byens plads skulle afhændes. “Hvorfor ikke?” De kunne godt gå ind på betingelserne med udbetaling og afdrag, og har haft det travlt og godt med bar og vinmark, olivenlund og køkkenhave osv.

Værtindens store glæde er den 2-årige sønnedatter, hvis promenadevogn står ovre i hjørnet. Her til formiddag er hun i børnehave, men efter middagsluren kommer hun over til farmor i baren, hvor hun er alles kæledægge, særlig hos farmor, som ikke siger nej til noget.
Ovre i parken synger hun, når farmor skubber hende i gyngen.

Det er så dejligt at have fået en pige i en familie, hvor ellers alle er drenge. Det er jo meget skønnere at klæde en pige fint på – drengetøj er kun bukser og trøje uden de store variationsmuligheder.
Sønnen ville helst have haft en dreng, men værtinden er så glad for den lille pige, for værten har kun brødre, og hun har kun fået drengebørn.
Hendes førstefødte vejede 5 kg og kom efter en sædefødsel på “la Residencia” i Plasencia. Der havde man sat hende i udsigt, at det nok skulle gå, selv om fødslen var hård, men drengen levede kun en times tid. Han blev lagt på et bord, og hun husker stadig, hvor stor og smuk han var.

Hendes egen læge opfordrede hende til at sagsøge klinikken, men det ville hun ikke: “Det ville ikke give os drengen tilbage, vi havde ikke råd til at betale for en sagfører, og for resten ville lægestanden selvfølgelig stå stærkere end vi.

Da hun igen blev gravid, havde en af barens kunder hørt, hvad der var sket, og gav hende sit tlf-nr. “Når fødslen er nær, så ring til mig.” De næste to fødsler på samme klinik gik problemfrit – “Ingen skal fortælle mig, at indflydelsesrige kontakter ikke har betydning.

Nu har farmor fået en lille pige at forkæle: hun danser allerede godt, for farmor har taget hende op og danset med hende, lige siden hun var lille. Hun vil ikke danse med farfar eller nogen andre mænd, kun farmor. Og så danser hun altså også selv.

Farfar viser fotos på sin mobil: hun er virkelig yndig, i sin miniaturefolkedragt med stærke farver, gyldne smykker og det mørke hår sat op. Farmor fortæller, at det bliver flettet stramt, og når det så bliver løsnet, falder det i store slangekrøller, som er det allersmukkeste.

I denne lille fortælling møder vi fire grundtemaer i “den menige spanier”s holdning til samfundsspørgsmål:

– alt og alle er til fals
– den “lille mand” får ikke ret over for systemerne
– advokater koster mere end de er værd
– bedsteforældre er der for de små, så de unge kan få en chance.

Gudskelov er der åbenbart ikke tvivl i “Perla”-værtindens sind om, at hendes førstefødte døde ved fødslen. Det er ellers en tvivl, der plager mange, fordi det er kommet frem, at fødselslæger og nonner ville erklære nyfødte for døde, hvis de anså, at mødrene ikke kunne give barnet et “anstændigt liv”. Babyerne blev derefter formidlet videre til velhavende barnløse. Denne trafik fortsatte helt frem til 1995, mange steder i Spanien – Plasencia er også i søgelyset.

Dette emne har i nogen tid været genstand for stor opmærksomhed. Medierne dækker fortsat udførligt de mange sager, der dukker op, efterhånden som folk begynder at lægge to og to sammen.
Der skrives romaner ud fra det “spændende” stof, og mange kvinder nages af tvivl. Min nabo Irene spørger f.eks. “Hvorfor måtte vi ikke selv begrave det barn, som de sagde var dødt?”

Kilder:

Om de stjålne nyfødte:

http://www.elpais.com/especial/vidas-robadas/

Om nonnen sor María Gómez Valbuena:

http://es.wikipedia.org/wiki/Mar%C3%ADa_G%C3%B3mez_Valbuena

Tre romaner om emnet:

http://www.planetadelibros.com/mientras-pueda-pensarte-libro-113110.html

http://www.planetadelibros.com/mientras-duro-tu-ausencia-libro-67568.html

http://www.clarasanchez.com/