Skip to content
IBERIANA
Menu
  • Extremadura
    • kultur
    • økonomi
    • kristendom
    • fritid
    • mad og drikke
    • musik
    • Film
    • Sport
  • Portugal
  • Em português
Menu

En Bedstemors historie

Posted on 2. November 201319. November 2021 by mail@casaeva.dk

Baren “La Perla” er værd at gæste. Der er fint og ryddeligt, værten står selv i baren, og værtinden har travlt i køkken og med rengøring. I en “café cortado” er der dobbelt så meget kaffe som i en café con leche – og værten spørger, om mælken skal være varm.

Beder man om et glas rødvin, smiler han underfundigt.

Den vin, han selv dyrker og fremstiller, er nemlig hverken hvid eller rød – men den er lige så god, som den er smuk.

Værtsparret har haft baren i 35 år, – og de har været gift i 36.
Værtinden fortæller, at de som nygifte flyttede til Asturien, hvor han kunne få arbejde. Efter ½ år i mineområdet var de hjemme i las Hurdes til festen for den lille bys skytshelgen. De så, at en bar midt på byens plads skulle afhændes. “Hvorfor ikke?” De kunne godt gå ind på betingelserne med udbetaling og afdrag, og har haft det travlt og godt med bar og vinmark, olivenlund og køkkenhave osv.

Værtindens store glæde er den 2-årige sønnedatter, hvis promenadevogn står ovre i hjørnet. Her til formiddag er hun i børnehave, men efter middagsluren kommer hun over til farmor i baren, hvor hun er alles kæledægge, særlig hos farmor, som ikke siger nej til noget.
Ovre i parken synger hun, når farmor skubber hende i gyngen.

Det er så dejligt at have fået en pige i en familie, hvor ellers alle er drenge. Det er jo meget skønnere at klæde en pige fint på – drengetøj er kun bukser og trøje uden de store variationsmuligheder.
Sønnen ville helst have haft en dreng, men værtinden er så glad for den lille pige, for værten har kun brødre, og hun har kun fået drengebørn.
Hendes førstefødte vejede 5 kg og kom efter en sædefødsel på “la Residencia” i Plasencia. Der havde man sat hende i udsigt, at det nok skulle gå, selv om fødslen var hård, men drengen levede kun en times tid. Han blev lagt på et bord, og hun husker stadig, hvor stor og smuk han var.

Hendes egen læge opfordrede hende til at sagsøge klinikken, men det ville hun ikke: “Det ville ikke give os drengen tilbage, vi havde ikke råd til at betale for en sagfører, og for resten ville lægestanden selvfølgelig stå stærkere end vi.”

Da hun igen blev gravid, havde en af barens kunder hørt, hvad der var sket, og gav hende sit tlf-nr. “Når fødslen er nær, så ring til mig.” De næste to fødsler på samme klinik gik problemfrit – “Ingen skal fortælle mig, at indflydelsesrige kontakter ikke har betydning.”

Nu har farmor fået en lille pige at forkæle: hun danser allerede godt, for farmor har taget hende op og danset med hende, lige siden hun var lille. Hun vil ikke danse med farfar eller nogen andre mænd, kun farmor. Og så danser hun altså også selv.

Farfar viser fotos på sin mobil: hun er virkelig yndig, i sin miniaturefolkedragt med stærke farver, gyldne smykker og det mørke hår sat op. Farmor fortæller, at det bliver flettet stramt, og når det så bliver løsnet, falder det i store slangekrøller, som er det allersmukkeste.

I denne lille fortælling møder vi fire grundtemaer i “den menige spanier”s holdning til samfundsspørgsmål:

– alt og alle er til fals
– den “lille mand” får ikke ret over for systemerne
– advokater koster mere end de er værd
– bedsteforældre er der for de små, så de unge kan få en chance.

Gudskelov er der åbenbart ikke tvivl i “Perla”-værtindens sind om, at hendes førstefødte døde ved fødslen. Det er ellers en tvivl, der plager mange, fordi det er kommet frem, at fødselslæger og nonner ville erklære nyfødte for døde, hvis de anså, at mødrene ikke kunne give barnet et “anstændigt liv”. Babyerne blev derefter formidlet videre til velhavende barnløse. Denne trafik fortsatte helt frem til 1995, mange steder i Spanien – Plasencia er også i søgelyset.

Dette emne har i nogen tid været genstand for stor opmærksomhed. Medierne dækker fortsat udførligt de mange sager, der dukker op, efterhånden som folk begynder at lægge to og to sammen.
Der skrives romaner ud fra det “spændende” stof, og mange kvinder nages af tvivl. Min nabo Irene spørger f.eks. “Hvorfor måtte vi ikke selv begrave det barn, som de sagde var dødt?”

Kilder:

Om de stjålne nyfødte:

el país: vidas robadas

Om nonnen sor María Gómez Valbuena:

http://es.wikipedia.org/wiki/Mar%C3%ADa_G%C3%B3mez_Valbuena

En roman om emnet:

http://www.planetadelibros.com/mientras-pueda-pensarte-libro-113110.html

Leave a Reply Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

SØG

  • Geder som Brandværn6. February 2023
    Atter og atter svides store skovområder i  “vores” Hurdes og de nærliggende Gata-bjerge, og der tages fra officielt hold initiativ til at forebygge naturbrandene. Med projektet Self-Prevention 2010 besluttede man...
  • Svanesang i dur og mol27. December 2022
    Maria dos Remédios, en gammel dame som boede på et plejehjem i det sydlige Portugal, blev et af de første ofre for covid-19. Hendes datter var ude at rejse på...
  • Figentræet
    Om figner og fædre13. October 2022
    Når vi kommer hertil i begyndelsen af september, er der modne figner. Sæsonen er meget lang, fordi der er så mange sorter af figner. Men nogle af de allerdejligste er...
  • Kongen hilser på evakuerede pensionister
    Kongevisit igen igen25. July 2022
    Kong Felipe besøger redníngsarbejdere og hilser på evakuerede borgere, som blev berørt af skovbrande i las Hurdes, juni 2022
  • Velkommen Felipe og Letizia
    Kongepar i las Hurdes18. May 2022
    Mandag d. 9. maj kom vi til vores lille bjerglandsby Aldehuela. Vi parkerede på Volvederoen, hvor al biltrafik bliver standset, og så et opslag på lægehuset: Opslaget var fra borgmesteren...
  • En historie om Orgler26. February 2022
    Den portugisiske forfatterinde Lídia Jorge fortæller i en radiokronik om orgler. Hun har besøgt Leipzig i selskab med en musikprofessor, som tager hende med ind i monumentale kirker, hvor Johann...

accordeon António Gedeão botanik børn civilisation cordel corona virus covid19 el-kontrollør Eva Kvorning Fodbold gastronomi gymnasietraditioner historie hospital humor hustruvold hygiejne hyrdeliv Iberdrola Iværksætter kunst lighed likør litteratur Lídia Jorge maleri Menneskebiblioteket menneskeret musik naturbrand oprydning Porto portræt raceuro renovation socialpolitik Spanien studenterkørsel sundhed sygepleje tradition trafik ungdomskultur virus

© 2023 IBERIANA | Powered by Minimalist Blog WordPress Theme