Retfærdigheden er blind, siges det – personlige hensyn må ikke få indflydelse på lovens fortolkning. Tit og ofte kan man dog undre sig over en afgørelse i retten. Oftest måske, fordi slyngler med tegnebogen i orden og gode forbindelse slipper “uretfærdigt billigt” fra millionbedragerier – mens en fjumret kassebedrøver må udstå en gedigen straf…
Men se nu denne sag: En yngre kvinde, gravid i ca. 8. uge, henvendte sig på en klinik i Palma på Mallorca med ønske om abort. Man foretog en udsugning og skrev en regning.
To uger senere henvendte kvinden sig på ny i klinikken, og lægen E.R.K. undersøgte med ultralyd, om fostret var fjernet korrekt. Lægen opdagede ikke noget usædvanligt.
Fire mdr. senere henvendte kvinden sig igen på klinikken: hun var nemlig på ny gravid, og mente, det måtte være sket efter aborten. En ultralydscanning viste imidlertid, at den oprindelige graviditet aldrig var blevet afbrudt.
Nu udviste klinikken, med dommerens ord, “den gavmilde gestus” at refundere det, kvinden havde betalt for aborten, hvad der “ikke er til at forstå“, fordi “den type klinikker på ingen måde er godgørende“.
Kvinden skulle også underskrive et dokument, der friholdt klinikken for ansvar. Samtidig blev hun indtrængende opfordret til at få en abort i Barcelona et sted, hvor man kunne skaffe hende “en fordelagtig pris” – vel vidende, at det var ulovligt, fordi graviditeten havde overskredet de 22 uger.
Hvilken dom ville du fælde i denne sag – hvad skal der ske med lægen, der sov i konsultationen, med kvinden, der blev mor uden at ville det, og barnet, der kom til verden trods abort?
Se rettens afgørelse her: abort-dom ved retten i Palma
Kilde: HOY.es