Er vejret til at lide på?
I slutningen af marts var her sol fra morgen til aften og o. 25 grader varmt. Varmt nemlig. Frugttræerne stod i fuldt flor et par uger tidligere end sidste år. Det havde ikke regnet siden de kraftige mængder i begyndelsen af november, og alle var efterhånden stærkt bekymrede for afgrøderne.
Men april har sandelig bragt aprilsvejr. Mundheldet “Mes de abril – aguas mil” bliver rigeligt opfyldt. Det regner, temperaturen er faldet 10-15 grader, og langfredag morgen lå der sne på staldens tag:
https://youtube.com/watch?v=42X9DsCp_Vs%3Frel%3D0
Vi spurgte, om kirsebærrene nu ville tage skade af snevejret og kulden. ”Ok, nej, de er hårdføre – men kulden slår utøjet ihjel”. Sneen faldt altså på et tørt sted i mere end en forstand.
Påskeprocessionerne går bogstavelig talt i vasken mange steder. I Mérida kom der ligefrem både torden og haglvejr langfredag morgen, så de store tableauer med scener fra Kristi lidelseshistorie måtte blive inden døre, og både alle arrangørerne og dem, der havde set frem til at se og høre de højtidelige optog. Det er mange, for i påskedagene kommer ”emigranterne” hjem til Extremadura, – alle dem, der bor og tjener til livets ophold andre steder, men stadig er knyttet til hjemegnen. Her i ‘vores’ lillebitte bjerglandsby bliver folketallet mindst tredoblet, og husmødrene har travlt med at lave påskemad, – såsom klipfisk langfredag, og udelukkende i påskedagene: torrijas – et bagværk, der minder om arme riddere, bare mere opulent!
Her er nogle optagelser fra den festlige procession påskedag, eller ”Skudsøndag”, som de kalder den i Zarza la Mayor, nær grænsen til Portugal:
