På en vandretur undrer min svigerinde sig over nogle kasserede “spande” af kork. De har faktisk været bistader, hjem for de mange små flittige væsener, der kan finde rigelig proviant i bjergets varierede plantevækst.
De fleste af vores naboer i landsbyen er ældre mennesker, der lever af deres pension og de grønsager og frugter, de dyrker i alle de små haver op og ned ad bjerget. Tidligere har de solgt af f.eks. den rigelige kastanje- og figenhøst, men de har ikke længere kræfter til at indsamle og tørre dem, og der gives meget lave priser for produkterne. Det gælder også oliven og kød og ost fra de små geder, som der efterhånden ikke er andre end brødrene og Elvira, der holder.
Men én gruppe producenter går det godt for her i bjerget, der er som én stor naturpark: biavlerne.
De indvinder både honning og pollen – fra de vilde blomster og frugtræerne.
Nu, midt i maj, hjemsøger bierne cistus-rosen, eller JARA, som den hedder på spansk. Den ligner en vild rose, og de klæbrige stængler og blade afsætter en fin duft i pelsen på får og geder, når de går gennem jara-krat. Der er mange cistus-arter – her er et billede af en cistus-plante og lidt lavendler:
Som sagt er biavl et vigtigt erhverv i Las Hurdes. I år fejres de første Honningdage, hvor restauranterne fra d. 13. maj til d. 26. juni tilbyder specielle menuer med honning, og der er besøg hos de største honningproducenter.
I Rumænien er der også store områder med vilde blomster og frugtplantager. Glen Milner har lavet en dokumentarfilm om rumænske biavlere, som har indrettet store anhængere med bistader og materiel til honningproduktion. På den måde kan de køre rundt og lade bierne indsamle honning og samtidig bestøve frugttræerne. Win-win.