Vicente og Faustino var hjemme i påsken for at besøge deres forældre, Félix og Julia.
De fik lyst at bygge en ovn inde i “kastaniehuset” over for væres køkkenvindue. Vi så, hvordan de først ryddede grundigt op derovre, og derpå gav sig til at bygge ovnen helt fra grunden. Man kan købe ovnen og selv lægge lag af cement udenpå – men her blev det gjort så billigt som muligt.
Ovnen skal stå og tørre nogle måneder, og Vicente regner først med at kunne begynde at bage brød og stege kød inde i den, når han kommer hjem til august.
Men en regnvejrsdag i maj tændte Félix op derinde, og vi konstaterede, at der er god træk i den allerede.
Félix fortæller, at man kan købe færdige ovne, som man så selv skal beklæde med ler eller cement. De ser sådan her ud:
Den yngste bror, Faustino, brugte heller ikke sådan en færdig tingest, da han byggede en ovn ude i Tarragona, hvor han bor med sin familie. Ovnen fungerer, men han måtte ringe hjem til mor Julia for at høre, hvor mange grader, den skulle være for at bage brød. Julia måtte svare, at tal og termometre forstår hun sig ikke på. Men den gang, de bagte deres brød, æltet af 1 arroba (ca. 11 kg) mel, i den fælles ovn oppe i gaden, så lagde de først en olivenkvist ind i den varme ovn. Blev kvisten brændt, var ovnen for varm, blev kvisten smukt gylden, var den tilpas.