Når vi går tur i bjerget, møder vi undertiden hyrden fra nabolandsbyen med den store gedehjord. De fordeler sig ud over oliventerrasserne i mange niveauer, og finder græs og masser af aromatiske urter under træerne. I middagsheden må de ind, men om aftenen kommer de ud igen. Kun regn kan de ikke tåle! Disse geder vandrer rundt i bjergene i nærheden og kommer hver nat ind i deres stald i den lille bjergby.

Længere sydpå i Extremadura ligger de store dehesa-områder, hvortil får og køer fra de høje bjerge i Spaniens nordlige provinser, Salamanca, Segovia, Avila drives ned, når der bliver for koldt på sæteren. I juni drager de nordpå, og i oktober kommer de tilbage til vinterkvarteret i Extremadura, ad trashumancia-vejene, der er 70 meter brede: en vandring tager et par uger, og dyrene skal kunne græsse undervejs. I vore dage drejer det sig ‘kun’ om ca. 100.000 får og køer mod 225.000 i 1990’erne, og nogle kvægavlere er gået over til at transportere deres får med lastbiler, så behøves ingen hyrder til vandringen. Men der kan kun være 15 køer i en lastbil, så køerne går selv, drevet af Spaniens beredne ‘cowboys’. Ligesom fårehyrderne har de en imponerende viden om dyrenes liv og den rette pleje, og hjordene er underlagt streng og kostbar kontrol.

Kødet fra dette kvæg er af høj kvalitet, takket varieret kost, megen motion og omhyggelig pleje. Men salgspriserne følger ikke med den øvrige prisudvikling, og kun takket være støtteordninger har Spanien stadig en produktion. Der er nemlig opstået en ulige konkurrence, idet lam fra Australien fragtes til Europa på store skibe i flere etager, hvor dyrene fedes op på kunstfoder, til slagtning og pakning ved ankomsten, først og fremmest i Holland. Og det kød kan man købe billigere i supermarkedet end de lokale lammestege fra Extremadura.

Køer og kalve, og får, der får lam….

Og geder, der får kid. Jeg kigger endnu en gang på de små bjerggeder i Las Hurdes, og det nyfødte kid. Det kommer til at vokse op under hyrdens omsorg – og en dag bliver det spist af folk, der kan smage forskel! Men når hyrden bliver for gammel til at gå ud morgen og aften året rundt, kommer staldene måske til at stå tomme?

Kilde: Artikel i HOY om Julio Grande Ibarra