Der var kommet nogle slemme pletter på mit forklæde – så hvorfor ikke prøve, hvad knofedt og Elviras sæbe kunne udrette? Selv om jeg ikke har det dertil hørende arrangement:


– stor kumme og vaskebræt ud i et, som monteres i arbejdshøjde. De vaskepladser betød en væsentlig lettelse, da landsbyen fik rindende vand, og det ikke længere var nødvendigt at bære vasketøjet ned til floden.

Nå, jeg kunne da gnide Elviras sæbe grundigt ind i pletterne og lægge forklædet til tørre på muren, så sol og sæbe fik tid at indvirke på snavset. Det blev skyllet, og så var det, at jeg skulle have haft et vaskebræt og ikke bare hænderne til at bearbejde de udblødte pletter. Skyl igen – og hæng til tørre.
Ja – forklædet blev hvidt og pletfrit – og duftende rent, på en helt anden måde end efter en tur i vaskemaskinen med de moderne vaskemidlers mere eller mindre nostalgiske parfumer.

Intet under, at mange spanske husmødre stadig vil have traditionel sæbe – men det er jo de færreste, der som Elvira kan lave den selv af rester af olie fra madlavning, tilsat soda, kogt i store kar og opbevaret – hvor?? Man forstår, at de små markedsboder med hjemmelavet sæbe har deres trofaste kundekreds.

I Extremaduras byer sørger kooperativet RograsA for, at der kommer færre olierester ud i spildevandet. Det har for det første stor betydning for miljøet, da 1 liter olie kan forurene 1000 liter vand.
For det andet genanvendes den rensede spildolie: den kan bruges til biodiesel, maling, voks og SÆBE! RograsA indsamler brugt madolie i byerne, både fra husholdninger og fra storkøkkener. Her i Coria stødte vi på RograsA’s container, side om side med beholderne til brugt tøj og sko…

RograsA’s hjemmeside kan man læse, at de årligt indsamler over 2 mio liter olie via 550 containere samt direkte fra de større forbrugere, restauranter, kantiner osv … i Extremadura.//www.youtube.com/embed/EL0LkFKziwQ

Vi har undret os over, at der ikke er pant på flasker og dåser her – men tager hatten af for denne indsats.