For en måned siden skrev jeg om en voldsom og omfattende naturbrand, som fra d. 17. til d. 20. maj hærgede store områder i las Hurdes og Sierra de Gata.
På dette aktuelle billede ser vi over mod den bjergskråning, hvor ilden fløj fra Robledo over til Ovejuela, der blev helt afskåret fra omverdenen i flere dage.
Kort tid efter flammernes hærgen kom der en periode med kraftig regn, og det betød nye ødelæggelser, idet asken fra de afbrændte fyrreskove vaskes ud i vandløbene, og forurener den lokale vandforsyning.
Da vi onsdag d. 22. juni indkvarterede os på Hotel Castúo i Pinofranqueado inden næste dags hjemrejse til Danmark, var der ingen vand i hanerne!
Vi fik dog at vide, at kommunen havde travlt med at oprette vandforsyningen, og at der nok ville være vand om aftenen. (Vand til madlavning måtte hotellet købe.)
På FaceBook skildrer kommunen indsatsen for at skaffe vand i hanerne, så folk ikke længere skal gå op til en tankbil efter vand til husholdningen. Men der er også kommentarer fra frustrerede borgere!
Men se, oppe i Aldehuela:
Lige før vi skulle tilbage til Danmark havde Julias svigerdatter Marisol og jeg forberedt badesæsonen i Aldehuela med at rense det lille svømmebassin med tilløb af rent kildevand.
På vores afrejse-dag blev der lukket for de porte, der holder vandet tilbage i bassinet, og jeg kunne ønske Marisol og Vicente mange gode dukkerter, som vi også har nydt i den varme sommertid.
Efter hjemkomsten til Danmark fik vi disse fotos fra vor kvinde på stedet: tre mænd fra landsbyen tog fat, hvor vi slap, og spulede med højtryk bassinet rent, hvorpå der blev lagt cement jævnt ud over bunden.
Denne kvinde var taget op med sit lyse vasketøj for at skylle det i floden, for i Pinofranqueado havde hun ikke rent vaskevand.
Sådan vaskede Julia familiens tøj, indtil de fik vaskemaskine – en af de store lettelser i hendes liv! Se min blogpost “Hvem duede ikke?” om vilkår for vask før i tiden.