I juni måned lukkede flere EU-lande for import af spanske agurker. Man mente, de var årsag til en række tilfælde af en voldsom tarminfektion med flere dødsfald til følge – i Nordtyskland OG Danmark.
Det viste sig efter ugers undersøgelser, at smitten stammede fra tysk producerede rå bønnespirer – men forinden havde embargoen kostet de spanske producenter millioner af euro, i kraft af forestillingen om, at man ikke har så god hygiejne og kontrol i Syden som i det oplyste nord (!)
I byen Mérida protesterer gartnerne under mottoet “Spis frugt – det er naturligt” imod EU’s haste-beslutning om at boycotte spanske agurker. Man uddeler gazpacho, med bl.a. agurker og tomater fra Extremadura, og indbyggerne er ikke bange for at smage.
I Dannevang raser nu jordbærfeberen i disse sidste dage af juni. En stor-avler i Lejre sørger ikke for ordentlige toiletforhold til sine talrige plukkere, og derfor kan der være grimme bakterier på de bær, som vi troskyldigt køber; rengøringen i køkkenet er måske ikke nok til at forhindre slemme infektioner.
Uha – med bævende hjerte hjembragte jeg en bakke jordbær i går og søgte råd hos Fru Constantin, hvis husholdnings- og kogebog (fra 1904) min far med god grund satte højt.
Fruen giver opskrift på en ret, der “egner sig for dem der ikke taaler raa Jordbær” – nemlig jordbærgrød med sagomel. Jeg havde ikke sagomel, men fra Spanien hjembragt tapioca, dvs. de ægte sagogryn af palmemarv, og desserten blev både smuk og velsmagende. Ifølge fru Constantin skal saften skummes, før den jævnes og hældes over de kogte, afdryppede bær. Men jeg synes, at skummet klæder jordbærskiverne og de klare røde perler:
Lækkert var det – men jeg vil alligevel glæde mig til friske selvplukkede jordbær, når lejlighed byder sig!