Hvert år på denne tid bringer dagbladet HOY nyt om forberedelserne til en stor oste-messe i byen TRUJILLO, godt to timers kørsel herfra.
Når vi går på indkøb, ser vi gerne efter oste, der har fået præmie i Trujillo, og i år fik vi lyst til at opleve den berømte oste-messe, der tog sin begyndelse for snart fyrre år siden.
I årenes løb er antallet af deltagere vokset støt, så nu kommer de ikke blot fra Extremadura, men også fra andre egne af Spanien, ja helt fra Menorca i den baleariske øgruppe, og man kan også smage oste fra Portugal. Dermed er messen international, og ikke blot den største af sin art i Spanien!
Trujillo er en historisk by med imponerende paladser opført af de frygtløse mænd fra Extremadura, der tog af sted i kølvandet på Columbus for at erobre den nye verden. En af dem var Francisco Pizarro. I dag står statuen af den store erobrer og skuer ud over Plaza Mayor, hvor der afholdes oste-messe.
På vejen til Trujillo kom vi igennem den slags landskab som man kalder dehesa, og et sted så vi en masse af de særlige iberiske svin, der bliver til efterspurgte sortfodsskinker. Den slags dyr havde Pizarro vogtet, inden han drog af sted på det store eventyr mod vest.
I disse dage handler det dog om et andet produkt som er ved at få samme gastronomiske prestige som vin, charcuteri og olivenolie, nemlig ost produceret af mælk fra de geder og får, som finder deres føde i store naturområder som Monfragüe. På udturen kørte vi gennem denne naturpark og forstod, hvorfor den er værdsat af ornitologer, for her kan man iagttage mange trækfugle og store rovfugle og gribbe, der holder til på de imponerende klippeformationer.
Vi var så heldige at “gå forkert”, så vi kom ind på messe-området, før der blev åbnet for gæsterne. Begivenheden er meget veltilrettelagt: man køber i boder otte tickets for 5 euro; en ticket er betaling for en lille canapé med ost; der er desuden et telt, hvor man kan få drikkevarer, en vand for en ticket og en fadøl med 4 tickets. Billetsalget begynder hver dag kl. 11, og kl. 12 åbnes der for besøgende.
Naturligvis kan man i alle boderne købe oste af den type som man har smagt på. Vi koncentrerede os om den herlige blå ost fra Cabrales i Asturien, et prægtigt nordspansk område, hvor ostene lagres i grotter. Der har David og Sonja været på OSTE-VANDRING og nydt såvel den dejlige blue cheese som den æblecider, der bliver produceret på det samme sted.
Jeg har kaldt denne blogpost for D.O.P.-ost: D.O.P. står for Denominación de Origen Protegida. Sådan en betegnelse tildeles kun ost produceret af mælk fra dyr, der har gået i det pågældende område. Det svarer således til lignende kvalitetsstempler inden for vin, olivenolie, honning og kød.
Den danske virksomhed Christian Hansen var til stede med en stand, der strakte sig over flere boder, placeret på et hjørne, hvor de oplyste om deres produkter til ostefremstilling.
Ostemessen har naturligvis en fyldigt illustreret FaceBook-side
På udturen kom vi gennem nationalparken Monfragües hårnålesving. Men efter at have navigeret rundt i menneskehavet på Plaza Mayor var det en lettelse at kunne køre hjem ad motorveje gennem flotte landskaber og med et dejligt måltid på restaurant “Brasería de la Viña” Autovía A5, KM 245. Deres cochifrito menu indledes med en en hel torta del Casar, en blød ost som man spiser fra midten og dertil en stor frisk salat. Selve hovedretten cochifrito viste sig at være grillstegt filet og mørbrad med svær af pattegris, med tilbehør af grillede peberfrugter og løg. Det hele var meget veltilberedt og betjeningen var i top; stedet kan ikke anbefales nok! ( i parentes bemærket : hele måltidet kom til at koste 49,50 euros)
Vi fik lyst at gentage turen – næste gang med ophold i Monfragüe og besøg i Trujillos kirker og museer. Palacio Chaves byder på fin overnatning til en rimelig pris, for en enkelt dag er ikke nok. Man kan nemlig hele året gå på oste-opdagelse i området ad RUTA del QUESO, som fører til de steder, hvor de enestående oste bliver til.
På hjemvejen i søndags gjorde vi holdt i Montehermoso og nød en kold forfriskning i den smukke og skyggefulde bypark med mange store, forskelligartede træer og blomstrende buske. Lige nu er hele parken omgivet af et overdådigt rosenhegn.
Da vi kom tilbage til Aldehuela, modtog Julia os med årets første jordbær som en forfriskende afslutning på sidste dag i april.
P.S. Her møder vi Monfragües “bedstefar” som en kunstner fra Plasencia ser ham.