Skip to content
IBERIANA
Menu
  • Extremadura
    • kultur
    • økonomi
    • kristendom
    • fritid
    • mad og drikke
    • musik
    • Film
    • Sport
  • Portugal
  • Em português
Menu

Borte med…. Tiden

Posted on 30. September 202124. January 2022 by mail@casaeva.dk
Aviskiosken på torvet i Plasencia i 2010. Nu er der lukket og slukket

Lige siden vi for en snes år tilbage for første gang kom til Extremadura har Dagbladet HOY været en pålidelig og vidtfavnende kilde til viden om regionen i fortid og nutid.  Avisen har oplyst os om aktuelle begivenheder,  også i det, som skulle blive vores lokalområde, da vi købte huset i Aldehuela. Vi er blevet klogere på regionens geografi og økonomi, og vi har fået indblik i, hvordan mentaliteten adskiller sig fra den i Madrid og Baskerlandet, for slet ikke at tale om Catalonien – områder, hvor immigranter fra Extremadura med deres arbejdskraft har bidraget til økonomisk vækst, mens deres hjemegn ringeagtes.

 HOY’s klummeskribent Alonso de la Torre skriver om alskens emner i La Raya, dvs. området på begge sider af grænsen mellem Spanien og Portugal. Således har han tit  inspireret os til en tur til en af la Raya’s “Tornerosebyer”.

Som pensionister kan vi tilbringe længere tid her i den lille bjerglandsby. I lang tid indgik der i rutinen med at tage de 16 km ned til byen Pinofranqueado for at gå ærinder altid et besøg i Beléns butik for at købe dagens avis. HVIS den skulle være udsolgt, kunne vi læse den på bar Lola eller på hotel Castúos terrasse ved floden.

På et tidspunkt (for 5-6 år siden eller mere, tiden flyver) gjorde avisredaktionen et nummer ud af at følge med tiden og udkomme digitalt. Det var et plus for os: så kunne vi se nyheder hver dag uden at skulle ud at køre. Nu er der nemlig efterhånden ret god dækning for internet oppe hos os i bjerget. Og først og fremmest betyder det, at vi nu kan se Extremadura-nyt hele året rundt for en meget rimelig pris: 69.50 euros om året, også når vi er i Danmark.

Godt det samme! For da vi kom hertil sidste efterår havde covid-forholdsreglerne fjernet aviserne fra barerne, og Beléns butik var lukket. Vi fandt dog ud af, at vi kunne købe HOY på tankstationen i Caminomorisco 8 km fra Pino (og samtidig kan vi købe kød hos Valentín – den rigtige slagter).

Men i år strammer skruen. Der sælges ikke længere aviser på benzintanken i Caminomorisco. 

Nu må vi køre 26 km frem og 26 km tilbage ad slyngede bjergveje til Casar de Palomero, –

 – hvis vi vil nyde læsningen af en god gammeldags papiravis med illustrerede nyheder, opinion, horoskop, krydsord, sudoku – og om søndagen magasinet på glittet papir for 1 euro og 10 centimer yderligere. 

Jeg har sikret mig telefonnummeret til kiosken, så vi ikke skal køre forgæves 😉

Der er ikke specielt spændende i Casar, og hverken liv eller aviser i baren på Plaza’en, så særlig på en søndag kører vi hellere de 16 km videre til markedsbyen Ahigal, hvor vi kan købe både det ene og det andet spændende nyt, og på hjemturen nyde et lækkert middagsmåltid på landevejskroen Ruta 66 eller restaurant las Minas i Montehermoso.

Og når vi er vel hjemme på terrassen kan vi udfolde de knitrende nyheder på kaffebordet.

Men hvor længe endnu ? Er papir-avisernes tid snart ovre?

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

SØG

  • På cykel i Extremadura i 18959. January 2025
    I foråret og sommeren 1895 cyklede Fanny Bullock Workman sammen med sin mand, William Hunter Workman turen Spanien rundt, i alt 4.500 km. Ægteparret havde foretaget mange rejser i Europa,...
  • NYTÅRS-NYT30. December 2024
    Her i juleferien sidder jeg i Ringsted og studerer Extremadura-dagbladet HOYs internet-udgave.Der bringes minsandten nyt om Kong Frederik og dronning Mary af Danmark: de har været på privat besøg i...
  • Tyrens lod16. May 2024
    Den 15. maj er San Isidro‘s dag i Spanien. San Isidro labrador er landmændenes skytshelgen og dyrkes mange steder i Spanien – såmænd også i hovedstaden Madrid, hvad der naturligvis...
  • Litteratur-perler14. February 2024
    LÍDIA JORGE er en af Portugals store skikkelser inden for litteratur og samfundsdebat. Nogle af hendes væsentlige temaer udfoldes igennem tre fortællinger, som jeg har oversat og udgivet på dansk. I...
  • Olivenhøst
    En OLIVEN-HISTORIE2. October 2023
    I Dagbladet HOY fortæller José Ramón Alonso de la Torre om sin far, der blev født i 1931 i Asturien i det nordlige Spanien. Det vil sige, at han var...
  • Efter branden25. June 2023
    For en måned siden skrev jeg om en voldsom og omfattende naturbrand, som fra d. 17. til d. 20. maj hærgede store områder i las Hurdes og Sierra de Gata....

botanik børn civilisation cordel corona virus covid19 entreprenør Eva Kvorning første verdenskrig gastronomi granater historie humor hustruvold hygiejne Isak Dinesen Islands Brygge Karen Blixen klima kunst litteratur Lídia Jorge maleri menneskeret Mia Couto naturbrand oprydning Out of Africa Porto portræt relikvie renovation self-made man selvstændig Serengeti skovbrand socialpolitik Spanien studenterkørsel tradition trafik Ungarn vandforsyning virus våbenindustri

© 2025 IBERIANA | Powered by Minimalist Blog WordPress Theme