Skip to content
IBERIANA
Menu
  • Extremadura
    • kultur
    • økonomi
    • kristendom
    • fritid
    • mad og drikke
    • musik
    • Film
    • Sport
  • Portugal
  • Em português
Menu

Hvad siger hatten?

Posted on 10. November 201718. November 2021 by mail@casaeva.dk


Mine flotteste souvenirs fra Extremadura er disse tre hovedbeklædninger fra byen Montehermoso i det nordlige af provinsen Cáceres.
De kroner den traditionelle kvindedragt, og taler hver især deres tydelige sprog.
Den med spejlet blev båret af ugifte, den anden kulørte var for de gifte kvinder, og enkerne bar den sorte variant.

Las gorras (ikke sombreros!) fra Montehermoso bæres til en dragt med korte skørter, masser af underskørter, og strikkede blå strømper. Til festlige lejligheder med overdådige guldsmykker i filigran.
Her ser vi en dukke med egnsdragten og en statue fra byparken i Montehermoso.


Den amerikanske rigmand Archer Milton Huntington som oprettede det imponerende hispanic society i New York, bestilte for hundrede år siden en serie vægmalerier til samlingen hos maleren Sorolla.
Billederne skulle vise folkeliv i forskellige egne af Spanien.
Et af de steder, hvor Sorolla valgte at opstille staffeliet, var i Plasencia, og motivet blev markedsfolk med den monumentale by i baggrunden.

Til venstre i billedet ses nogle kvinder fra Montehermoso, let genkendelige på de store kyser af strå, som fortæller: “Her kan du købe gode produkter fra min køkkenhave i Montehermoso” – et skridt på vejen til den moderne certificering for gastronomisk kvalitet “Denominación de origen“.

I Plasencias etnografiske museum, Museo Etnográfico Textil Pérez Enciso, der er specialiseret i tekstiler fra området, ses prægtige eksemplarer af dragten, – ligesom i Montehermosos eget lille fine egnsmuseum.

Til en hyrdefest i Alpedrinha ovre i Portugal i september kom der deltagere fra Montehermoso:


Da jeg købte de tre store gorras, købte jeg også en lille kyse, og i år fik jeg lyst at lave dragten dertil, i anledning af mit barnebarns tre-års fødselsdag. Så jeg viser lige endnu et par fotos af en egnsdragt i miniature.


Se også denne kommentar om pardannelse i Nord og Syd (!)

Referencer og flere billeder:

Roman K’s folkcostume.blogspot.dk – udførlig engelsk-sproget blogpost om Montehermoso-dragten.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

SØG

  • På cykel i Extremadura i 18959. January 2025
    I foråret og sommeren 1895 cyklede Fanny Bullock Workman sammen med sin mand, William Hunter Workman turen Spanien rundt, i alt 4.500 km. Ægteparret havde foretaget mange rejser i Europa,...
  • NYTÅRS-NYT30. December 2024
    Her i juleferien sidder jeg i Ringsted og studerer Extremadura-dagbladet HOYs internet-udgave.Der bringes minsandten nyt om Kong Frederik og dronning Mary af Danmark: de har været på privat besøg i...
  • Tyrens lod16. May 2024
    Den 15. maj er San Isidro‘s dag i Spanien. San Isidro labrador er landmændenes skytshelgen og dyrkes mange steder i Spanien – såmænd også i hovedstaden Madrid, hvad der naturligvis...
  • Litteratur-perler14. February 2024
    LÍDIA JORGE er en af Portugals store skikkelser inden for litteratur og samfundsdebat. Nogle af hendes væsentlige temaer udfoldes igennem tre fortællinger, som jeg har oversat og udgivet på dansk. I...
  • Olivenhøst
    En OLIVEN-HISTORIE2. October 2023
    I Dagbladet HOY fortæller José Ramón Alonso de la Torre om sin far, der blev født i 1931 i Asturien i det nordlige Spanien. Det vil sige, at han var...
  • Efter branden25. June 2023
    For en måned siden skrev jeg om en voldsom og omfattende naturbrand, som fra d. 17. til d. 20. maj hærgede store områder i las Hurdes og Sierra de Gata....

botanik børn civilisation cordel corona virus covid19 entreprenør Eva Kvorning første verdenskrig gastronomi granater historie humor hustruvold hygiejne Isak Dinesen Islands Brygge Karen Blixen klima kunst litteratur Lídia Jorge maleri menneskeret Mia Couto naturbrand oprydning Out of Africa Porto portræt relikvie renovation self-made man selvstændig Serengeti skovbrand socialpolitik Spanien studenterkørsel tradition trafik Ungarn vandforsyning virus våbenindustri

© 2025 IBERIANA | Powered by Minimalist Blog WordPress Theme