Skip to content
IBERIANA
Menu
  • Extremadura
    • kultur
    • økonomi
    • kristendom
    • fritid
    • mad og drikke
    • musik
    • Film
    • Sport
  • Portugal
  • Em português
Menu

Hvem duede ikke?

Posted on 6. March 201110. February 2025 by mail@casaeva.dk

 

Internetavisen Hoy.es bringer billeder og en lille video fra indledningen til karneval i Cáceres: folk klædt i gammeldags arbejdstøj sætter en stor kludedukkemand op på et æsel.
Så går turen til Plaza Marrón, hvor dukkerne bliver brændt på bålet. Bagefter er der kager og en alkoholfri hjertestyrkning til alle – den store folkemængde nyder 600 kg bagværk, bl.a. Extremaduras sidestykke til vore klejner – store fedtkogte kager, overgydt med honning. Billedet af æselrytteren stammer fra dagbladet HOY ‘s serie.

Hvad er det dog, der foregår? Joh, det er såmænd FEBRERILLO, el Loquillo, lille gale Februar, der bliver straffet for at have været så kold, at vaskekonerne har frosset under arbejdet.

Dragterne er lavet på Folkeuniversitetets værksted – og både de gamle og små skolebørn er med til festen. Mange er klædt ud som når man før i tiden skulle ud at vaske – enten ved floden eller ved den fælles vaskeplads.

Luis Cebrián fra Atea i Aragón har lavet tegningen af, hvordan det var at vaske i floden.

Før kvinderne i “vores” lille bjerglandsby fik vaskemaskiner, tog de tøjet med ud til bækken og vaskede der, – og som jeg før har fortalt, laver de stadig deres egen sæbe, som godt kan gå i vaskemaskinen.

I de små landsbyer kunne man vaske i floden, men i byerne var der anlagt fælles vaskepladser, som her i Móstoles, der i dag er en forstad til Madrid. Sådan så det ud i 1965:

Vaskepladsen i Móstoles 1965

Nu er der et monument på stedet:

Vaskekone-monumentet
Fotos fra www.lavaderospublicos.net

I 2010 fremhævede Cáceres’ daværende socialistiske borgmester, Carmen Heras, vaskekonerne som pionerer inden for lønnet kvindearbejde.

Dermed går en danskers tanker jo uvægerligt til H.C. Andersens historie om kvinden, der måtte tjene til livets ophold for sig og barnet ved at vaske fine folks tøj i Odense Å, hvor hun også måtte fryse.

Vilhelm Pedersens illustration til “Hun duede ikke” af H.C. Andersen

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

SØG

  • På cykel i Extremadura i 18959. January 2025
    I foråret og sommeren 1895 cyklede Fanny Bullock Workman sammen med sin mand, William Hunter Workman turen Spanien rundt, i alt 4.500 km. Ægteparret havde foretaget mange rejser i Europa,...
  • NYTÅRS-NYT30. December 2024
    Her i juleferien sidder jeg i Ringsted og studerer Extremadura-dagbladet HOYs internet-udgave.Der bringes minsandten nyt om Kong Frederik og dronning Mary af Danmark: de har været på privat besøg i...
  • Tyrens lod16. May 2024
    Den 15. maj er San Isidro‘s dag i Spanien. San Isidro labrador er landmændenes skytshelgen og dyrkes mange steder i Spanien – såmænd også i hovedstaden Madrid, hvad der naturligvis...
  • Litteratur-perler14. February 2024
    LÍDIA JORGE er en af Portugals store skikkelser inden for litteratur og samfundsdebat. Nogle af hendes væsentlige temaer udfoldes igennem tre fortællinger, som jeg har oversat og udgivet på dansk. I...
  • Olivenhøst
    En OLIVEN-HISTORIE2. October 2023
    I Dagbladet HOY fortæller José Ramón Alonso de la Torre om sin far, der blev født i 1931 i Asturien i det nordlige Spanien. Det vil sige, at han var...
  • Efter branden25. June 2023
    For en måned siden skrev jeg om en voldsom og omfattende naturbrand, som fra d. 17. til d. 20. maj hærgede store områder i las Hurdes og Sierra de Gata....

botanik børn civilisation cordel corona virus covid19 entreprenør Eva Kvorning første verdenskrig gastronomi granater historie humor hustruvold hygiejne Isak Dinesen Islands Brygge Karen Blixen klima kunst litteratur Lídia Jorge maleri menneskeret Mia Couto naturbrand oprydning Out of Africa Porto portræt relikvie renovation self-made man selvstændig Serengeti skovbrand socialpolitik Spanien studenterkørsel tradition trafik Ungarn vandforsyning virus våbenindustri

© 2025 IBERIANA | Powered by Minimalist Blog WordPress Theme