Internetavisen Hoy.es bringer billeder og en lille video fra indledningen til karneval i Cáceres: folk klædt i gammeldags arbejdstøj sætter en stor kludedukkemand op på et æsel.
Så går turen til Plaza Marrón, hvor dukkerne bliver brændt på bålet. Bagefter er der kager og en alkoholfri hjertestyrkning til alle – den store folkemængde nyder 600 kg bagværk, bl.a. Extremaduras sidestykke til vore klejner – store fedtkogte kager, overgydt med honning. Billedet af æselrytteren stammer fra dagbladet HOY ‘s serie.
Hvad er det dog, der foregår? Joh, det er såmænd FEBRERILLO, el Loquillo, lille gale Februar, der bliver straffet for at have været så kold, at vaskekonerne har frosset under arbejdet.
Dragterne er lavet på Folkeuniversitetets værksted – og både de gamle og små skolebørn er med til festen. Mange er klædt ud som når man før i tiden skulle ud at vaske – enten ved floden eller ved den fælles vaskeplads.
Luis Cebrián fra Atea i Aragón har lavet tegningen af, hvordan det var at vaske i floden.
Før kvinderne i “vores” lille bjerglandsby fik vaskemaskiner, tog de tøjet med ud til bækken og vaskede der, – og som jeg før har fortalt, laver de stadig deres egen sæbe, som godt kan gå i vaskemaskinen.
I de små landsbyer kunne man vaske i floden, men i byerne var der anlagt fælles vaskepladser, som her i Móstoles, der i dag er en forstad til Madrid. Sådan så det ud i 1965:
Nu er der et monument på stedet:
I 2010 fremhævede Cáceres’ daværende socialistiske borgmester, Carmen Heras, vaskekonerne som pionerer inden for lønnet kvindearbejde.
Dermed går en danskers tanker jo uvægerligt til H.C. Andersens historie om kvinden, der måtte tjene til livets ophold for sig og barnet ved at vaske fine folks tøj i Odense Å, hvor hun også måtte fryse.
Vilhelm Pedersens illustration til “Hun duede ikke” af H.C. Andersen