Julia forkæler os daglig med frisk frugt, grønsager og salathoveder fra sine mange haver. De salatblade, som vi ikke spiser, får hendes høner. Vi får også nylagte æg, fra Belinda og de andre høner, som har det “som blommer i æg” hos Julia, der snakker med dem, roser dem og skænder, når de skejer ud….

