Familiens yngste er i gang med at farvelægge et billede i malebogen.
To tøjdyr kommer forbi og præsenterer sig:
– Jeg hedder æsel.
– Og jeg er en enhjørning.
– Jeg er en passedyr, siger pigen.
– Mener du, at du er et pattedyr?
– Nej, jeg passer dyr.
– Nåh, du er en dyrepasser.
– Ja, og jeg skal passe jer, for den gamle dyrepasser er død.
Pigen taler både spansk og dansk, og derfor kommer hun til at sige passe-dyr, fordi de to sprog sammensætter den slags ord forskelligt: På spansk nævnes handlingen først, og genstanden sidst. På dansk kommer genstanden først, og derpå handlingen.
Sacacorchos – proptrækker; Cortacésped – plæneklipper; Sabelotodo – en der ved alt.
Når de voksne har hemmeligheder, taler de engelsk. Barnet taler også engelsk, bare på en anden måde.
Det lyder mere som kinesisk end engelsk. Men efter BREXIT har vi
fået diplomatiske Panda Bjørne (hvordan mon de lyder eller taler)
Spændende eksperiment med fremmedsprog nr. ét?
Hun kalder det engelsk -men det lyder kinesisk.
Er det måske ‘pidgin‘ – kinesisk for ‘business‘ ?
Er perlepladen også engelsk?