I Plasencia-området får børnefamilierne nu tilbud om at følge med fårene ad de gamle veje. Dermed vil man både give moderne børn og voksne en oplevelse af landskaber, de ellers ikke finder ud i – og en forståelse for et erhverv, der før i tiden havde stor betydning: Fårene gav mælk til ost, uld til beklædning, – og gødning til køkkenhaverne. Når fårene fra de nordlige egne i Spanien skulle tilbringe vinteren i det lune Extremadura og Andalusien, måtte hyrderne vandre hundredvis af kilometer ad særlige kvægstier – brede nok til at dyrene kunne græsse langs siderne.
Kvægstierne fører den dag i dag visse steder ind igennem store byer, for selv om der er langt færre får i dag end tidligere, så finder vandringerne stadig sted.

Dette klip fra HOY.es tager os med ud på fårestierne:

<!– WriteFlash('’); //–>