Som indsamler for Folkekirkens Nødhjælp ringede jeg en gang på hos en fremtrædende politiker på venstrefløjen. Hun erklærede venligt, men bestemt, at hun ikke støttede andre indsamlinger end Læger uden grænser. Jeg gik videre i opgangen, – og da jeg kom ned igen, åbnede hun døren og spurgte efter formålet. Det var hjælp til afrikanske børn, hvis forældre var døde af AIDS. Så gav hun alligevel et bidrag.

Episoden dukkede op i erindringen i disse dage, hvor danske medier beretter om, hvordan velgørende formål udnyttes til personlig vinding og profilering.

Det får mig til at fortælle om den aktuelle kampagne i Spanien for “Læger uden grænser”. Forskellige folkekære personligheder fortæller, hvordan de går på apoteket, ikke efter medicin til sig selv, men de køber en lille pille, der skal mindske andres lidelse: pebermyntepastiller, hvor overskuddet går til at bekæmpe sygdomme som malaria, sovesyge, børne-HIV og tuberkulose. Det er “glemte” lidelser, der kan helbredes, men som dræber millioner af fattige medmennesker i den tredje verden.

I kampagnen ser vi bl.a. den 89-årige filmskaber Luis García Berlanga, der i sin sidste tid var gangbesværet og plaget af alzheimer. Alligevel – eller måske netop derfor – sagde familien ja til at han skulle vise alle de piller, han tog for at opnå de små mirakler, ja måske selve livets gave: piller mod smerter, mod diabetes, mod forhøjet blodtryk… – og så den lille hvide, mod de andres smerte.

https://youtube.com/watch?v=e4eMDXzGa3Y%3Ffs%3D1

Kilde: Spanske Læger Uden Grænser: http://www.msf.es/